Netværksmøde i AnalytIO: Måling af sociale investeringer og indsatser i civilsamfundet

May 25, 2023 – 13:00

En vigtig del af arbejdet for mange civilsamfundsorganisationer er, at kunne vise deres samfundsrelevans og de positive effekter, de skaber i samfundet. En oplagt måde at gøre det, at evaluere de indsatser der igangsættes og dokumentere deres virkning. Der er en stigende tendens til at fokusere på hvordan det giver bedst mening at måle resultater og effekter af indsatser, og dette netværksmøde i AnalytIO fokuserer på to forskellige vinkler på netop det.   

Først vil Emil Overgaard Bruhn, Konsulent ved Den Sociale Investeringsfond (DSI), introducere DSIs metoder og diskutere deres indvirkning på analysearbejdet i civilsamfundsorganisationer. Han vil også give eksempler på evalueringsdesigns fra DSI og hvordan man kan realisere målbare SROI mål som civilsamfundsorganisation.  

Derefter vil Michael Birkjær, senioranalytiker ved Institut for Lykkeforskning, fortælle om sit arbejde med at måle livskvaliteter ved sociale indsatser og hvordan dette kan overføres til civilsamfundsorganisationer. Michael vil også diskutere nogle af de generelle tendenser, som han ser inden for måling af livskvalitet som et supplement til måling af de økonomiske gevinster.  

Arrangementet vil give deltagerne mulighed for, at lære mere om de tendenser og udviklinger der er på området for måling af sociale investeringer og indsatser i civilsamfundet, og give inspiration til hvordan man kan arbejde med det i sin egen organisation.  

I maj 2022 satte AnalytIO fokus på ”Hvad er værdien af civilsamfundet?”. Dette arrangement er en videreførelse af temaet om civilsamfundets værdi og hvordan vi kan måle det. Det er dog ikke nødvendigt, at du har deltaget på tidligere arrangementer for at deltage på dette.

Der er et begrænset antal fysiske pladser, som tildeles efter først til mølle. Det er også muligt at deltage via Teams. Hvis du ønsker at deltage online, bedes du angive det i forbindelse med din tilmelding eller skrive til os efterfølgende. 

Vi mødes fysisk d. 25. maj 2023 kl. 13:00-16:00 hos Nørrebro Bryghus, Ryesgade 3, 2200 København. Der er et begrænset antal fysiske pladser, som tildeles efter først til mølle. Vi opfordrer derfor i udgangspunkt hver organisation til at være maks. to deltagere. Men skriv endelig, hvis I er flere – så sætter vi jer på venteliste. Det er muligt for øvrige interesserede kollegaer eller for dem, der måtte foretrække det, at deltage via Teams. 

Program  

Kl. 13-13.15: Introduktion og præsentationsrunde  

Kl. 13.15-14.00: Del 1  

  • ‘DSIs tilgang til sociale investeringer’ ved Emil Overgaard Bruhn, Konsulent ved Den Sociale Investeringsfond 
  • Spørgsmål og diskussion af oplægget 

Kl. 14-14.30: Networking og kaffe  

Kl. 14.30-15.30: Del 2  

  • ‘Måling af livskvalitet ved sociale indsatser’ ved Michael Birkjær, senioranalytiker ved Institut for Lykkeforskning 
  • Spørgsmål og diskussion af oplægget 

 Kl. 15.30-16.30: Afrunding og øl eller vand 

Hvorfor deltage? 

AnalytIO har til formål at bidrage til inspiration, vidensdeling og øget samarbejde mellem danske civilsamfundsorganisationer omkring analysebaserede indsigter og indsatser. Netværket er for personer, som arbejder med analyser og data i interesseorganisationer, foreninger og NGO’er. Det kan f.eks. være som analytiker, udviklingskonsulent eller kommunikationschef i en mindre miljøorganisation, en sygdomsbekæmpende organisation eller en større humanitær organisation. 

Epinion rådgiver og samarbejder dagligt med organisationer i civilsamfundet. 

Vi faciliterer netværket sammen med en styregruppe, der består af repræsentanter fra civilsamfundsorganisationerne. Styregruppen afgør, hvilke emner der tages op i netværket.