Arbejdsliv i en corona-tid

May 25, 2020

Epinion følger 32 danskere i fire uger i denne tid, hvor Danmark så småt åbner op. Vi ønsker at forstå, hvordan hverdagens vaner er forandret under nedlukningen, og hvad dette kommer til at betyde for tiden efter. I den anden uge spurgte vi ind til, hvordan corona-krisen havde påvirket folks arbejdsliv – har man gjort sig positive erfaringer, man kan tage med sig? Og hvad ser man mest frem til, når hverdagen bliver normal?

Danske arbejdspladser og deres medarbejdere har udvist en imponerede omstillingsparathed

Mange har med kort varsel fået et arbejdsliv i hjemmet til at fungere. Interimistiske arbejdspladser med inddragelse af spiseborde, sofaer, børneværelser mv. blev hurtigt etableret. Det har ikke altid været ergonomisk perfekt og etableringen af nye processer og strukturer er ikke sket uden indledningsvise frustrationer. Men de fleste har på meget kort tid skabt rammerne for at kunne udføre deres arbejde.

Hjemmearbejdspladser giver fleksibilitet i privatlivet og effektivitet i arbejdslivet 

Mange har oplevet fordelene ved hjemmearbejdspladsen. Besparelse i transporttid til og fra arbejde og muligheden for at flekse mellem private og arbejdsrelaterede opgaver i løbet af dagen opleves at give en værdifuld fleksibilitet. Mange fremhæver også, at man oplever at arbejde mere fokuseret og effektivt, når man ikke forstyrres af fx kolleger i storrumskontorer.

Største udfordring er håndteringen af den flydende grænse mellem privat- og arbejdsliv

Bagsiden af den fleksibilitet, som hjemmearbejdspladserne bibringer, er, at det kan være svært at håndtere den flydende grænse mellem privatlivet og arbejdslivet. Det stiller nye krav til den enkeltes evne til at håndtere sin ”work/life” balance, og nye strukturer og vaner skal etableres for at undgå, at de flydende grænser ikke ender med at øge en følelse af pres og stress.

Danske arbejdspladsers digitale kompetencer løftes markant – og kan føre til ressourcebesparelser for medarbejdere såvel som arbejdspladsen 

Det er i høj grad digitale værktøjer som Teams, Zoom, Miro mv. der har muliggjort at opretholde produktion og leverancer på de arbejdspladser, hvor alle medarbejdere er blevet sendt hjem. Mange udtrykker positiv overraskelse over, hvor godt digitale platforme kan erstatte fx fysiske møder – selv fredagsbaren kan fastholdes i en digital udgave. Man har erfaret, at de digitale platforme både kan understøtte muligheden for at arbejde hjemmefra, men man forudser også, at fx flere arbejdsrelaterede rejser vil erstattes af digitale møder. Her kan man spare omkostninger til transporttid og rejseudgifter.

Det sociale møde og fællesskab med kollegerne (såvel som kunder, klienter, elever, mv.) er dog også noget af det, man ser mest frem til at genoptage. Det digitale kan erstatte mange funktionelle aspekter af arbejdslivet, men kan ikke erstatte, at det sociale fysiske møde er forudsætninger for arbejdspladskulturen. Fx oplever nyligt ansatte det svært at komme ordentligt i gang, uden at have lært deres nye kolleger at kende i den analoge verden.

Hvad kan krisen komme til at betyde for fremtidens arbejdsplads?

Den hurtige omstilling til hjemmearbejde viser, at forandringer kan ske med lynets hast, når det gælder.  Arbejdspladser, der ikke har haft den store erfaring med – eller tillid til – hjemmearbejde, har i krisen gjort sig værdifulde erfaringer med, hvad styrker og svagheder ved denne arbejdsform er – og det har deres medarbejdere også. Mere end noget andet har den succesfulde omstilling været hjulpet af digitale værktøjer, og mange barrierer for, hvad der kan lade sig på disse platforme, er blevet nedbrudt. De danske arbejdspladser kan se frem til, at post-corona medarbejderne vil efterspørge flere muligheder for at arbejde hjemmefra, men meget tyder på, at omfavnes dette hensigtsmæssigt, kan man høste mange fordele i form af reduktion i omkostninger, øget effektivitet såvel som medarbejdertilfredshed!

Hvis du vil vide mere, bedes du endelig kontakte Signe de Cordier +45 20363061