Vi løser ikke vilde problemer med en projekttilgang

December 12, 2023

Vores velfærdssamfunds vilde problemer kalder på systemforandring. På vilde løsninger. Vilde problemer er svære af afgrænse, og de indvirker på hinanden. Vi bliver derfor nødt til at bevæge os væk fra silotænkning og soloprojekter og i retning mod tværsektorielle samarbejder og testende tilgange. Som samarbejdspartner til civilsamfund og offentlig sektor skal vi på fra konsulentsiden påtage os et ansvar for, at vi får rykket på ambitionerne om at arbejde systemforandrende i løsningen af vores samfunds mest udfordrende problemer. 

Mange beslutningstagere, organisationer og offentlige instanser har erkendt, at samfundets vilde, komplekse problemer kræver en ny tilgang, hvis vi skal have nogen som helst forventninger om at få bugt med dem. Vilde problemer er samfundsproblemer, som mangler en tydelig form og tydelig løsning. Det er for eksempel unges trivsel, social inklusion, bandekriminalitet, hjemløshed og klimaomstilling. Udfordringen ved de vilde problemer er, at de laver benspænd for vores kommende generationer, og at de er med til at lægge pres på vores velfærdssamfund.   

Vilde problemer er viklet ind i hinanden. Vi kan heller ikke løse vilde problemer med enkeltstående indsatser i ny og næ. De bliver ved med at være der, og de forstærkes måske endda af de systemer, de lever indenfor. Et eksempel, der nogle gange bliver givet på det, er børn, der vokser op i udsatte familier. De går måske ud af skolen uden at kunne læse, de falder uden for uddannelsessystemet og senere uden for arbejdsmarkedet. De mistrives økonomisk og socialt. Det leder måske videre til en kriminel løbebane. Udfordringen for den enkelte starter altså ét sted, men vokser og forgrener sig over tid. 

Vi kan sandsynligvis aldrig helt løse de vilde problemer, men vi kan løsne op for dem. Det kræver dog ifølge forskningen en kæderække af komplementære indsatser, som er designet til at skabe en forandring af systemet eller systemer. Det kræver helhedsløsninger, og sådan tænker vi for sjældent i dag.  

De vilde problemer løber fra os 

Hvis vi skal lykkes med systemforandring, og det skal vi meget gerne, kræver det, at vi bevæger os væk fra et projektfokus til et problemfokus.  

Vi har i dag i høj grad bygget vores organisationer og indsatser op omkring enkeltstående og tidsafgrænsede projekter, der skal afhjælpe vigtige samfundsproblemer. Vi er blevet dygtige til at opstille forandringsmodeller for vores indsatser og evaluere på vores projekter, så vi sikrer, at vi får størst mulig virkning af de økonomiske midler og de organisatoriske og frivillige ressourcer, vi allokerer til indsatserne.  

Vi ser derfor – naturligvis – også virkninger af vores indsatser. Udsatte børn får flere venner, bliver måske mere udadvendte og klarer sig måske bedre i skolen, når de bliver hjulpet ind i foreningsfællesskabet af en frivilligven. Vores udfordring som samfund er bare, at de vilde problemer løber stærkere, end vores enkeltstående indsatser kan følge med til.  

Hvad kræver systemforandring af os? 

Vi må se meget bredere, mere holistisk og mere systemisk på vores problemer. Vi skal have problemet i fokus. Hvis vi skal være i stand til at lave en problemanalyse, som er retvisende og fyldestgørende, skal vi inddrage alle aktører, der arbejder inden for problemfeltet – og brugerne selv. Det kalder på tværsektorielt samarbejde og brugerinvolvering i en skala, som langt overgår det niveau, vi arbejder med i dag. 

Systemforandring forudsætter, at vi (os, der arbejder med at løse samfundsproblemer) tænker vores processer anderledes. Det er ikke nemt og kræver både vilje, kreativitet og mod fra civilsamfundsorganisationer, offentlige myndigheder, fonde og os som konsulentvirksomhed. 

Det interessante ved den systemforandrende tilgang er, at den tvinger os til at udvikle os sammen som samfund. 

Fire principper for systemforandring 

Konkret foreslår vi, at vi tager udgangspunkt i fire principper, når vi tilrettelægger og finansierer indsatser, der er designet til at løse komplekse samfundsproblemer: 

• Fokus på proces: Acceptér at det er usikkert, hvad slutproduktet af en proces bliver. Hvil i at en proces rykker os videre, men den får os ikke i mål. 
• Skab fremdrift med eksperimenter: Vær eksperimenterende og åben over for også at identificere løsninger (prøvehandlinger), som kræver, at vi skruer på vores systemer og strukturer. Vi skal ikke holde os til løsninger, som er ”nemme og hurtige at omsætte i praksis”. 
• Prioritér at forstå problemet: Fokusér først på at opnå en dyb problemforståelse og engagér et bredt udvalg af videnskilder, som kan hjælpe os med at forstå problemfeltet i dets kontekst. Dyrk relationsopbygningen mellem aktører inden for problemfeltet. 
• Giv brugerne en stemme: Involver altid brugerne – gør det tidligt og gør det hele tiden. Brugerne besidder en unik indsigt i problemet, kan levere kritisk input til prøvehandlinger og er afgørende forandringsagenter. 

Konsulentvirksomheder har en platform og et ansvar  

Vi tror på den systemforandrende tilgang og på at arbejde mindre siloopdelt i løsningen af vores samfundsproblemer. Vi har mange kunder, som – fra lidt forskellige vinkler godt nok – arbejder for de samme målgrupper og dagsordener, og som gerne vil løse de samme udfordringer. Vi oplever da også, at kunder fra forskellige sektorer indgår partnerskaber om at få belyst en problemstilling og gennemført en analyse. Men der er et potentiale for meget mere samarbejde.  

Som ekstern leverandør til offentlig sektor og civilsamfund har vi en særlig platform til at kunne se på tværs af sektorer. Den platform vil vi gerne udnytte til at skabe forbindelser mellem organisationer og myndigheder og øge samarbejdet mellem aktører, der arbejder inden for samme problemfelt. Det kræver dog, at vi som konsulentvirksomhed lægger mere initiativ over på vores egen banehalvdel, end hvad vi er vant til, og at vi tør udfordre rammerne for de projektoplæg, vi og vores kunder typisk tager afsæt i. 

Trivselsproblematikken blandt børn og unge er et godt eksempel på det. Mange af vores kunder fra forskellige sektorer har fokus på at finde løsninger på trivselsproblemet. Situationen er alarmerende og akut. Vi løser projekter for blandt andre medier, partier, civilsamfund, fonde og offentlige myndigheder, som generer viden og forståelse om trivslen og manglen på samme blandt børn og unge, og vi ved, at den indsamlede viden bliver brugt. Men vi tror også, at det er nødvendigt at involvere brugerne mere, at samarbejde meget bredere og at prøve meget mere af, hvis vi skal have løsnet op for problemet. Det vil vi gerne begynde at opfordre vores kunder til. 

Dit perspektiv?

Har du et perspektiv på eller erfaringer med at arbejde med systemforandrende processer, så hører vi dem meget gerne. Kontakt Director Rie Gehrt Knudsen for nærmere dialog på rgk@epinionglobal.com, +45 2086 3963.