Evaluering af områdefornyelsers værdiskabelse skal styrke arbejdet med udsat by i Københavns Kommune

Situation

København forandrer sig hastigt i disse år. Klimaforandringer, urbanisering og et presset boligmarked stiller nye krav til byens udvikling. Byen skal kunne rumme flere borgere, håndtere klimatiske udfordringer og skabe plads til nye behov i byens rum, samtidig med at det er en politisk prioritet, at København fortsat er en by for alle. Siden 1997 har Københavns Kommune arbejdet målrettet med områdefornyelser for at styrke livskvalitet, tryghed og handlekraft i udsatte byområder i tæt samarbejde med lokale aktører og beboere.

Udfordring

Selv om områdefornyelserne har bidraget til positive forandringer gennem næsten tre årtier, er der fortsat behov for viden om, hvilke tilgange der virker bedst, og hvordan erfaringerne kan omsættes til fremtidig byudvikling. Epinion gennemførte derfor en evaluering, der skulle belyse, hvilke virkemidler og arbejdsformer der opleves som centrale i områdefornyelserne, og hvordan de bidrager til udviklingen i kvartererne. Fokus var ikke at isolere entydige effekter, men at analysere områdefornyelsernes virkning og værdiskabelse i samspil med lokal kontekst og øvrige indsatser. Dermed fik Københavns Kommune et mere nuanceret grundlag for at styrke kommende byudviklingsinitiativer.

Anbefaling

Evalueringen viser, at områdefornyelsernes stedsspecifikke tilgang bidrager til holdbare forbedringer i udsatte byområder, og at forskellene mellem beboersammensætningen i disse kvarterer og resten af byen mindskes, hvor områdefornyelsen er til stede. Evalueringen peger desuden på, at kvartererne løftes mest, når fysiske forandringer går hånd i hånd med indsatser, der styrker fællesskab og lokal handlekraft. Den lokale tilstedeværelse skaber samtidig ejerskab blandt de beboere, der deltager aktivt. Epinion anbefaler på baggrund af evalueringen, at det fysiske går hånd i hånd med andre sociale og kulturelle indsatser for at løfte områderne. Evalueringen viser også, at områdefornyelsernes tilgange er virksomme, men at arbejdet med forankring, indsatsens tidshorisont og borgerinddragelsesprocesser med fordel kan gentænkes for at skabe større og mere langvarige forandringer for flere borgere.