Bag om folketingsvalget 2026: Vælgeradfærd før, under og efter valget

Valgkampen 2026 er nu slut. I Epinion kortlægger vi vælgernes bevægelser, reaktioner og skiftende prioriteringer både før, under og efter valget. Her på siden finder du vores cases, metoder og eftervalgsarrangementer, til brug for politiske partier, interesseorganisationer, fonde og forskere. 

 

At forstå et folketingsvalg kræver mere end at aflæse mandatfordelingen. Mærkesager kæmper om dagsordenen. En partilederdebat kan flytte stemmer. Nye positioner og udmeldinger kan ændre momentum. At forstå valget kræver derfor indsigt i, hvad der driver bevægelserne bag tallene. 

  

Download indsigterne fra valget her 

Valgbogen: I Valgbogen 2026 dykker vi ned i centrale indsigter i vælgernes bevægelser inden for hvert parti, deres dagsordener og prioriteringer. Bogen samler analyser fra før, under og efter valgkampen og går i dybden med de mønstre, der har formet årets valg. Download Valgbogen.

Borgerforslagsbogen: I Borgerforslagsbogen 2026 præsenterer vi, så vidt vi ved, det første systematiske studie af danske borgerforslag. Med afsæt i samtlige borgerforslag fra 2018 til 2026 undersøger vi, hvad danskerne selv vælger at mobilisere sig om, hvilke forslag der samler opbakning, og hvad det siger om borgerforslag som demokratisk redskab. Download Borgerforslagsbogen.

 

Transparens i vores meningsmålinger 

Epinion er førende inden for måling og analyse af vælgeradfærd. Vi analyserer vælgernes prioriteringer og bevægelser før, under og efter folketingsvalget 2026. Vores analyser bygger på anerkendte videnskabelige metoder, og vi offentliggør løbende datagrundlag, spørgsmålsformuleringer og usikkerhedsmarginer – så du selv kan vurdere vores tal. Læs mere om det på vores side med transparensrapporter, eller dyk ned i vores POV om, hvad der konkret gør politiske meningsmålinger svære, og hvordan vi arbejder på at overkomme det: Metoden bag politiske meningsmålinger kræver til stadighed øget fokus. 

Som mangeårig fast partner på DR’s meningsmålinger og exit polls leverer vi dagligt indsigter i, hvordan dagsordener opstår, udvikler sig og påvirker vælgernes valg. 

  

Vi er med hele vejen rundt 

I samarbejde med politiske partier, interesseorganisationer, fonde, medier og forskere omsætter vi analyser af vælgernes bevægelser til dokumenteret viden og anvendelige indsigter, herunder: 

  •  Hvem der flytter sig – og hvorfor 
  • Hvilke emner der driver vælgeradfærd 
  • Hvem og hvad der sætter dagsordenen 
  • Hvilke budskaber der slår igennem – og hos hvem 

Vi tager løbende pulsen på vælgerne – i kølvandet på partilederdebatter, større politiske udmeldinger og centrale begivenheder. Vi indsamler data til det forskningsledende og historiske danske valgprojekt. Vi analyserer, hvordan dagsordener kan sættes og præges med afsæt i vælgernes prioriteringer, og vi gennemfører indsatsevalueringer, der belyser, hvordan specifikke vælgergrupper kan engageres i demokratiet og motiveres til at stemme. Vi udvikler både generelle og målrettede kandidattest, der nuancerer politiske spørgsmål og hjælper danskerne med at finde deres politiske match. Og meget mere. 

For os handler folketingsvalg ikke kun om resultatet på valgaftenen – men om at forstå dynamikken før, under og efter valget. 

 

Skal vi kigge forbi? 

Vi deler meget gerne vores metoder, analyser og indsigter – og er også meget nysgerrige på at høre, hvordan I arbejder med valg, dagsordener og vælgergrupper. 

Ønsker du et oplæg, en faglig sparring eller bare et uformelt besøg, er du velkommen til at kontakte os: 

Thorkil Klint
DIRECTOR
MENINGSMÅLINGER & SAMFUNDSVIDENSKAB
thkl@epinionglobal.com
+45 23 39 63 65

Anne Sofie Evert
DIRECTOR
CIVILSAMFUND & POLITIK
asev@epinionglobal.com
+45 60 13 52 25