Situation
Der bliver flere ældre i København. Inden 2035 forventes det, at der vil være 22 pct. flere 65-79-årige og 51 pct. flere +80-årige. Samtidig viser kommunens Boligredegørelse 2024, at ældre københavnere generelt har lav flyttemobilitet og ofte bliver boende i samme bolig – også når børnene flytter hjemmefra. +60-årige københavnere bor i husstande, der er 20 m² større pr. person end 30-59-årige. I en by med vedvarende efterspørgsel efter boliger og højt pres på boligmarkedet bliver det centralt at forstå, hvad der reelt motiverer eller afholder ældre fra at flytte til en mindre bolig, og hvordan kommunen kan understøtte en mere hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende boligmasse.
Udfordring
Epinion har foretaget en kvalitativ analyse af ældres barrierer og motiver for at flytte, og hvilke ønsker de har til en fremtidig bolig. Analysen bygger på 40 interviews med ældre københavnere, og viser, at ældres lave flyttemobilitet primært skyldes en stærk følelsesmæssig tilknytning til hjem og nærområde samt indarbejdede hverdagsrutiner, der gør flytning til et tab snarere end en gevinst. Flytteovervejelser opstår typisk først ved store livsændringer, og selv når der er motivation, spænder praktiske forhold som oprydning og selve flytteprocessen samt økonomisk usikkerhed ben for handling.
Anbefaling
Epinion anbefaler på baggrund af undersøgelsen, at kommunen målretter indsatser mod de mest centrale flyttebarrierer, særligt de praktiske og økonomiske forhold, der gør flytning uoverskuelig for mange ældre. Konkret peger analysen på potentialet i at tilbyde flytte- og oprydningshjælp, så flere får overskud til at handle, før flytning bliver akut. Samtidig anbefaler Epinion, at kommunen understøtter fremtidssikring af mindre, ældrevenlige boliger gennem bedre adgangsforhold, for eksempel elevatorer og ramper, og at der sikres et varieret udbud af ejerformer, fordi økonomi og ejerform spiller en afgørende rolle i ældres tryghed ved at flytte.
