Hvordan dokumenterer man værdien af krydstogtturisme i Norge?

Situation

Krydstogtturismen fylder meget i debatten om norsk turisme, lokal belastning og økonomisk værdiskabelse. Samtidig er der behov for mere præcis viden om, hvordan krydstogtturister bevæger sig, hvad de bruger penge på, og hvordan værdien fordeler sig mellem rederier, lokale aktører og destinationer. For Innovasjon Norge er det derfor centralt at kunne dokumentere krydstogtturismens faktiske bidrag til Norge og samtidig skabe indsigter, der er relevante både nationalt og lokalt.

Udfordring

Det er komplekst at måle krydstogtturismens samlede betydning. Skibene har forskellige ruter, passagersammensætningen varierer mellem rederier, og forbruget ligger delvist i grænsefladen mellem rederiets pakkekøb og lokale aktiviteter og indkøb i Norge. Epinion har derfor hjulpet med en udvalgsplan for interviews, udvikling af spørgeskema til måling af forbrug koblet til konkrete krydstogter, vægtning af data samt vurdering af datakvalitet. Projektet viser, hvor komplekst det er at måle krydstogtturismens betydning præcist, og hvor vigtigt det derfor er at arbejde metodisk stærkt for at skabe et validt beslutningsgrundlag. Det har skabt grundlaget for analyser og rapportering af krydstogtturismens bidrag til Norge.

Anbefaling

Epinion anbefaler, at Innovasjon Norge fortsat baserer arbejdet med krydstogtturismen på et systematisk og validt datagrundlag, der gør det muligt at følge udviklingen på tværs af havne og over tid. Undersøgelsen viser værdien af at koble indsamlingen tæt til de enkelte krydstogtanløb og arbejde målrettet med repræsentativitet og vægtning. Det giver Innovasjon Norge et stærkt beslutningsgrundlag til at vurdere krydstogtturisternes bidrag og til at prioritere fremtidige indsatser.