Vi skal tale mere om beredskabskultur i Danmark

maj 6, 2026

I Danmark taler vi meget om beredskabsplaner. Det gælder ikke mindst lige nu i starten af maj 2026, hvor der er national beredskabsuge i Danmark.  

Den usikre geopolitiske verdenssituation og en stigende frygt for cyberangreb betyder, at vi taler mere om beredskab nu, end vi har gjort på noget tidspunkt siden Den Kolde Krig. Det er godt, at vi taler om det, og jo mere, vi kan tale om det mellem kriserne, jo bedre forberedte er vi, når kriserne rammer. Det siger sig selv. 

 

Et beredskab er kun så stærkt som de mennesker, der skal udføre det 

Langt de fleste organisationer har et formelt beredskab klar i form af planer, procedurer og en tydelig ansvarsfordeling, når krisen rammer. På overfladen ser mange organisationer derfor beredte ud, hvis man udelukkende ser på beredskabsplanerne. Intet beredskab er dog stærkere end de individer, som skal udføre det i praksis, når krisen rammer. Et funktionelt beredskab skal kunne aktiveres hurtigt, tydeligt og effektivt, når presset opstår. Det kan kun lade sig gøre, hvis de individer, som skal udføre planerne, har en stærk beredskabskultur. 

Vi taler nemlig alt for lidt om beredskabskultur. Alt det, som ikke er formelle planer, procedurer eller ansvarsfordelinger, men som handler mere om medarbejdernes, de frivilliges – ja, danskernes – parathed til at handle, når krisen opstår.  

Når vi skal undersøge beredskabskulturen, er det nogle andre spørgsmål, der bliver afgørende, end når vi undersøger det formelle beredskab: Anerkender de trusselsbilledet, eller synes de, at beredskabsniveauet er unødvendigt? Ved de mennesker, der er en del af planen, hvad de skal gøre? Kender de deres rolle, eller ved de blot, at der findes en plan et sted? Er ansvaret tydeligt placeret? Og er organisationen og medarbejderne trænet i at handle under pres? 

Netop her ligger en central udfordring. Vi ved ofte alt for lidt om disse spørgsmål og dermed ved vi også for lidt om, hvor godt rustede vi reelt er. Vi risikerer med andre ord at forveksle stærke beredskabsplaner med reel parathed. Netop derfor er der behov for et mere systematisk blik på beredskab, som ikke kun ser på strukturerne, men også på de mennesker, som skal gøre planerne til virkelighed. 

 

Når planer ikke bliver til praksis 

I mange organisationer er der et tydeligt gab mellem det beredskab, der er beskrevet, og det beredskab, der faktisk kan fungere i praksis. Det er netop i dette gab, at Epinions tilgang er relevant. For hvis man vil styrke beredskabet, er det ikke nok at vide, at planerne findes. Man må også forstå, hvordan mennesker omsætter dem, hvordan adfærd formes i organisationen, og hvor der opstår brud mellem intention og handling. Det kræver en tilgang, der kombinerer analyse af strukturer med indsigt i mennesker, adfærd og organisatorisk virkelighed. 

Et godt eksempel er anbefalingen til danskerne om at kunne klare sig 72 timer derhjemme i tilfælde af kriser. Langt de fleste danskere kender til anbefalingen og vil uden videre kunne skaffe sig de fornødenheder, som anbefalingen dækker over. Alligevel viser vores seneste undersøgelse af danskernes hjemmeberedskab fra april 2025, at kun 34 pct. af danskerne følger anbefalingerne. Anbefalingen om et hjemmeberedskab blev lanceret i juni 2024. Det vil altså sige, at i løbet af de ti måneder fra sommeren 2024, hvor anbefalingen blev lanceret, til foråret 2025, hvor vores undersøgelse er lavet, har langt størstedelen af danskerne fortsat ikke etableret et hjemmeberedskab. 

 

Vi kobler data, adfærd og organisatorisk praksis 

Eksemplet med danskernes hjemmeberedskab viser med al tydelighed, at selv relativt enkle anbefalinger ikke nødvendigvis omsættes til handling hos alle relevante aktører i et beredskab. Den samme mekanisme gør sig gældende i organisationer. Derfor er der brug for at arbejde mere systematisk med beredskabskultur: at måle den, forstå den og identificere de steder, hvor robustheden i praksis er svagere, end vi går og tror.  

Det er præcis i dét spændingsfelt, at vi i Epinion kan hjælpe jeres organisation. Ved at koble data, adfærd og organisatorisk praksis kan vi undersøge beredskabskulturen, som er et nødvendigt supplement til beredskabsplanerne, hvis man vil have et beredskab, som virker i praksis, når kriserne rammer.

Jakob Kæstel Madsen
SENIOR MANAGER
jama@epinionglobal.com