Kommunerne bør fordele midler til skolerne ud fra skolernes elevgrundlag og ikke elevantal

Folkeskolen skal give alle børn lige muligheder. Det er ambitionen, men det kræver et stort kommunalt fokus at skabe rammerne for, at skolerne kan løfte den opgave. Vi ved, at tidlige og målrettede indsatser er nødvendige for at give børn fra socioøkonomisk udsatte familier de bedste muligheder senere i livet. Reformkommissionen har på den baggrund anbefalet en mere ambitiøs socioøkonomisk tildeling både i skoler og dagtilbud.

Det stiller kommunerne i en central rolle. Kommunerne kender deres skoler og dagtilbud, og det er dem, der fordeler ressourcerne. I mange kommuner er der imidlertid et legitimt spørgsmål om, hvor præcist den nuværende model faktisk afspejler forskelle i støttebehov mellem skoler og distrikter. Mange kommuner har en form for socioøkonomisk tildelingsmodel, men få har en, der tydeligt afspejler skolernes virkelighed.

Når ressourcetildelingen over tid ikke afspejler forskelle i elevsammensætning og støttebehov, lægger det et pres på almenområdet og svækker kommunens muligheder for at arbejde forebyggende og inkluderende. Når tildelingen derimod i højere grad afspejler skolernes forskellige støttebehov, bliver den et vigtigt styringsredskab i kommunen: Den giver skolerne bedre mulighed for at investere forebyggende, understøtte elever i almenmiljøet og skabe mere lige muligheder, hvor behovet er størst.

Vi har i mere end 15 år hjulpet danske kommuner med at udvikle tildelingsmodeller, der giver et mere systematisk grundlag for at fordele ressourcer på skoleområdet. I dag arbejder over 20 kommuner med vores analyser af skolernes støttebehov og fordeling af ressourcer på skoleområdet.

 

Hvad I får ud af en socioøkonomisk tildelingsmodel fra Epinion

• En ressourcetildeling, der følger virkeligheden. Vores model bygger på 227 oplysninger om hvert barn og dets forældre – fra økonomi, uddannelse og beskæftigelse til sundhed, boligforhold og sociale foranstaltninger. Det betyder, at to skoler med samme elevtal, men forskellig reel udsathed, ikke længere får samme budget. Pengene følger behovet.
• Bedre styring af specialundervisningsområdet. Specialundervisning er for mange kommuner et af de områder, hvor udgifterne vokser hurtigst, og som er sværest at styre økonomisk. Med en præcis tildelingsmodel kan I lægge ansvar og økonomi sammen på distriktsniveau og skabe et styringsmæssigt grundlag, der i højere grad understøtter tidlige og inkluderende indsatser i almenmiljøet. Flere af vores samarbejdskommuner har brugt modellen til at vende udviklingen på specialområdet.
• Fleksibel anvendelse – distriktsniveau og skoleniveau. Få kommuner kører rent decentralt eller rent centralt. De fleste arbejder med en kombination, og her er vores tildelingsmodel designet til at understøtte begge niveauer i samme metodiske ramme: Tildeling på distriktsniveau til betalingsansvar, der tager højde for elever, der visiteres før skolestart eller flytter undervejs; og tildeling på skoleniveau til fordeling af inklusionsmidler og styringsdialog. Det giver én konsistent metode på tværs af to forskellige styringsbehov.
• Et fagligt grundlag, der står sig politisk. Tildelingsmodeller bliver diskuteret i byrådet, blandt skolebestyrelser og i pressen. En model bygget på maskinlæring og registerdata fra Danmarks Statistik giver et solidt grundlag, der kan tåle den kritik. Den bygger ikke alene på forhåndsantagelser om, hvilke forhold der bør vægtes, men på de mønstre, der faktisk kan observeres i data om børns skolegang og støttebehov.
• Mulighed for at bruge modellen på mindre skoler. Fordi vi trækker på et bredere datagrundlag end traditionelle socioøkonomiske modeller, kan vores tilgang anvendes meningsfuldt selv på små skoler, hvor klassiske modeller bliver for usikre. Vi kvantificerer altid usikkerheden og fortæller, hvor modellens resultater kan stå alene, og hvor de skal suppleres med en kvalitativ vurdering. Det åbner for en mere retfærdig fordeling i kommuner med spredt skolestruktur.
• Lokalt valideret – ikke kun nationalt. Visitationspraksis varierer betydeligt mellem kommuner, og en tildelingsmodel skal kunne afspejle det. Derfor træner og validerer vi modellen lokalt for hver kommune og sammenholder med en nationalt trænet model. Forskellen mellem de to peger på, hvor jeres visitationspraksis adskiller sig fra det generelle mønster, hvilket ofte er værdifuld viden i sig selv. Det er noget af det, der gør vores tilgang særlig: I får ikke en standardmodel, men en model bygget til jeres kommune.

 

Mere end algoritmer – også rådgivning om at bruge modellen rigtigt

En socioøkonomisk tildelingsmodel skaber ikke værdi i sig selv. Den skal forstås, formidles og forankres – i forvaltningen, blandt skolelederne og politisk. Det er her, mange tildelingsprojekter løber af sporet, og det er her, vi adskiller os.

Vi leverer ikke kun beregningerne. Vi leverer den faglige sparring, der skal til for at bruge modellen ansvarligt: design af den samlede styringsmodel på skoleområdet, formidling til politikere og skoleledere, afstemning af elevpopulationen med kommunens egne data, og løbende opdatering. Vi er også eksplicitte om, hvad modellen ikke skal bruges til — for det er der, modellerne typisk fejler. En tildelingsmodel, der bliver brugt forkert, mister hurtigt sin politiske legitimitet, og det er en omkostning, der langt overstiger besparelsen.

 

Bredere anvendelser i datadrevet skolestyring

Den samme metode — at sammenligne det forventede med det faktiske ud fra elevernes baggrund — har relevans ud over specialundervisning. Fravær, overgang til ungdomsuddannelse og trivselsmønstre kan analyseres med samme tilgang og give kommunen et systematisk billede af, hvor indsatser har effekt, og hvor der er behov for justeringer. For kommuner, der ønsker at styrke deres datadrevne skoleudvikling bredt, er den socioøkonomiske tildelingsmodel en oplagt indgang.

 

Vil I se, hvad en ny tildelingsmodel betyder for jeres kommune?

Vi laver gerne en uforpligtende analyse af jeres nuværende ressourcetildeling sammenlignet med vores model, så I konkret kan se, hvor pengene flytter hen, og hvilken forskel det vil gøre på de enkelte skoler. Tag fat i os.