5 gode råd, hvis du vil afholde dine fokusgrupper online

April 13, 2021

Corona krisen har skubbet til en trend vi har set konsolidere sig stadig stærkere indenfor de sidste 5 år – nemlig at flere og flere af vores kvalitative undersøgelser rykker online. Det gælder således også for fokusgrupper, som Epinion i det sidste år har afholdt betydeligt flere af end tidligere.

Har du erfaring med at facilitere fokusgrupper, men har endnu ikke kastet dig ud i at afholde dem online? Så deler vi her vores perspektiv på styrken ved denne metode – men også nogle af de væsentligste erfaringer, vi har gjort os om, hvad der adskiller de digitale fokusgrupper fra de fysiske.

Lad os indledningsvist slå fast, at der er nogle klare fordele ved online fokusgrupper, og nogle af disse er:

• En bredere repræsentation af danskerne: Vi overkommer den geografisk blinde vinkel, som fysiske fokusgrupper ofte sætter os i. I vores online fokusgrupper kan vi sikre deltagere fra alle dele af Danmark – selv stemmerne fra små øsamfund kan være repræsenteret i vores fokusgrupper.
• Er hurtigere og mere agil proces: Selvom online fokusgrupper ikke nødvendigvis er mindre omkostningsfulde at gennemføre, har vi erfaret, at vi kan mobilisere og levere indsigter hurtigere. Det er nemmere at rekruttere og mindre tidkrævende at gennemføre online grupper. Både for deltagerne og moderator
• Vi kommer tættere på: Deltagerne sidder i trygge og velkendte rammer – deres eget hjem. Det kan vi også udnytte i selve gruppen, hvor man fx kan bede dem om at vise noget frem i deres hjem, såfremt det er relevant for den problemstilling, vi skal belyse

Selvom man kan overføre meget af sin viden og erfaring som moderator til faciliteringen af online fokusgrupper, er der dog også nogle ting, som er anderledes og som man skal tage højde for. I det følgende deler vi de erfaringer, vi har gjort os med planlægning og afvikling af online fokusgrupper i Epinion det sidste år.

1) Overvej platform og teknik – teknikken bliver afgørende for succes

Der findes mange platforme, som er velegnet til gennemførsel af fokusgrupper. Når du vælger hvilken platform, du vil bruge, så skal du gøre dig overvejelser ift., hvordan platformen bedst understøtter dine behov. Har du fx brug for at lave brainstorm eller co-creation øvelser eller at give nogle kunder mulighed for at se med fra et digitalt ”baglokale”, så er det ikke alle platforme, der understøtter det.

Husk også at teste din teknik af i god tid. Kan du afspille det videomateriale, du gerne vil vise? Kan du bruge alle funktioner i fx Teams, når du inviterer deltagere uden for din organisation? Endelig skal du selvfølgelig sikre dig, at din platform er GDPR compliant, når du optager din fokusgruppe. (Sørg i det hele taget for at være på god fod med din IT-afdeling, for dem får du brug for!)

2) Gennemtænk – og brug lidt mere tid på – forberedelse og onboarding af deltagerne

Der er også nogle ting, du skal tage højde for, når du rekrutterer og onboarder dine deltagere. Du skal sikre dig at deltagerne har givet tilsagn om, at de har en god webforbindelse, at de har et Webcam og er fortrolige med at bruge det.

Når vi sender vores invitationer med link til gruppen ud, så instruerer vi samtidig i, hvad de skal tage højde for inden gruppen. Fx at de sidder behageligt, at de sidder uforstyrret, at de har et headset tilgængeligt, at de sørger for at have noget at drikke og spise under forløbet. Det er væsentligt for, at det bliver en god oplevelse for dem, og for at der ikke kommer for mange afbrydelser i løbet af sessionen.

Endelig beder vi også altid vores deltagere om at ankomme 10 minutter før. Det giver både dem og os mulighed for at teste, at teknikken fungerer.

3) Sørg for at have den rette support under selve afviklingen af fokusgruppen

Du bør også sikre dig at have den rette support under faciliteringen af gruppen. Hvis du har kunder med der observerer i et digitalt ”baglokale” er det godt at have min. 2 personer på opgaven udover moderatoren. Så vil den ene person følge med i, hvad der foregår i observationslokalet og sikre at de spørgsmål som opstår, bliver inkluderet i gruppesamtalen. Den anden person kan fokusere og hjælpe deltagere i gruppen, der eventuelt løber ind i tekniske problemer.

4) Overvej antallet af deltagere og længden på din fokusgruppe

Der er delte meninger om, hvor mange deltagere der bør være med i fokusgrupper – typisk vil der være 7-9 deltagere i en fysisk fokusgruppe. Nogle gange flere. Men vær opmærksom på at antallet af deltagere har indflydelse på muligheden for at skabe en god gruppedynamik, hvor alle føler sig inkluderet og får plads. Når man laver fokusgruppen online skal man være opmærksom på, at det kan være vanskeligere at etablere den gode gruppedynamik. Derfor kan det være en god ide at sætte antallet ned til 5-6 deltagere i en online fokusgruppe.

Samtidig bør man også overveje længden fokusgruppen. Vores fysiske fokusgrupper har typisk en varighed på 2 timer, men vi har haft god erfaring med at sætte vores online grupper ned til 1,5 time. At facilitere den gode samtale og sikre en god energi i gruppen er vanskeligere i et online miljø, hvor deltagerne også hurtigere bliver trætte og energiforladte.

Det lader sig dog bedre gøre at fastholde en god energi og dynamik hvis man bruger forskellige aktivering og involveringsteknikker. Det kan fx være at inkludere breaks i forløbet, hvor man smider deltagerne ud i breakout rooms, hvor de løse en opgave i par eller man laver andre refleksionspauser, hvor de løser individuelle opgaver.

5) Tilpas dine moderationsteknikker – og forvent at gruppedynamikken ændrer sig

Moderationsteknikker skal modereres og tilpasses faciliteringen af online fokusgrupper. Gruppedynamikken er f.eks. anderledes i en online fokusgruppe, hvor dialogen ikke glider lige så let og flydende som i en fysisk fokusgruppe. De fleste er i dag vant til at brug muteknappen og høfligt indikere med ”raised hand”, når de vil sige noget. Det er også nødvendigt, for at folk ikke taler i munden på hinanden. Samtidig kan det måske være nemmere at ”putte” sig bag skærmen, hvorfor moderator skal holde godt øje og aktivt sikre deltagelse af alle. Deltagerne ser også mindre af hinanden, og det kan derfor være sværere for dem at tolke, hvem de egentlig er i rum med. Omvendt ser man måske også et udsnit af deltagernes hjem, og kan på denne måde få adgang til andre socialkulturelle cues, om hvem man er sammen med.

Dine moderationsteknikker skal også tilpasses. Som moderator er det afgørende meget hurtigt at etablere tillid og tryghed ved dig og situationen. Online har du ikke samme muligheder for med din blotte tilstedeværelse (fx gestik, imødekommende smil mv.) at skabe den tryghed. Det er derfor godt givet ud at bruge de ti minutter, inden gruppen går i gang, med at small talke med deltagerne, efterhånden som de ankommer, til at skabe den tillid og fortrolighed.

Rent teknisk er der igen nogle ting, du skal overveje. Bruger du fx Teams, så overvej at bruge Large Gallery Mode eller Together mode, så alle deltagerne er med på skærmen samtidig. Derved undgår du at skærmen laver et uheldigt hierarki mellem deltagerne. Tænk over hvordan belysningen er hos dig, så deltagerne får det bedste billede af dig. Og husk at kigge ind i webkameraet så ofte som muligt, så deltagerne oplever, at de har øjenkontakt med dig.

Corona-krisen satte turbo på udviklingen af en digital trend, der giver kvalitative researchere nye muligheder. I Epinion tror vi på, at de digitale metoder er kommet for at blive, fordi de giver os nogle redskaber til at forstå borgere og forbrugere på helt nye måder: Læs mere her om de kvalitative metoders styrker og de nye muligheder de åbner for kvalitativ research.

Kontakt Signe De Cordier, Manager og Head of Qualitative eller Caroline Phillip Juul, Senior Consultant, hvis du vil høre mere om hvordan Epinion og vores digitale kvalitative metoder kan hjælpe din virksomhed eller organisation.