Med fysiske breve og gavekort fik vi unge til at besvare spørgeskemaer

Situation

ROCKWOOL Fonden ønskede at få indsigt i de unges behov, og hvordan disse behov opfyldes i Danmark. Det kan dog være svært at engagere unge i alderen 15 til 19 år gennem traditionelle spørgeskemainvitationer. Derfor samarbejdede ROCKWOOL Fonden med Epinion for at finde en løsning, der kunne sikre høje deltagelsesrater og troværdige data.

Udfordring

Udfordringen var at indsamle data fra unge, som normalt ikke deltager i spørgeskemaundersøgelser. Epinion udviklede sammen med ROCKWOOL Fonden et design, hvor der blev udsendt fysiske invitationer, der gav alle deltagere et sikkert økonomisk incitament til at deltage i form af et gavekort. Dette greb viste sig at være effektivt til at motivere unge til at deltage og besvare spørgeskemaet. Det krævede altså en kombination af forskellige greb, såsom invitationsform og incitamenter, for at opnå en høj svarprocent.

Anbefaling

Epinion anbefaler brugen af en skræddersyet dataindsamlingsmetode, når der skal indsamles data om særligt udfordrende målgrupper. Denne metode resulterede i en væsentligt højere svarprocent end forventet, hvilket gjorde det muligt for ROCKWOOL Fonden at få vigtige indsigter i de unge målgruppers behov – og derved komme tættere på en målgruppe, der normalt er svær at nå. Den høje deltagelsesrate sikrede troværdige data, som ROCKWOOL Fonden kan bruge til at opnå værdifulde indsigter om danske unge.