Det Danske Valgprojekt - høj datakvalitet og lang historik

Situation

Valgundersøgelsen er gennemført efter hvert valg siden 1971 og har til formål at belyse vælgernes holdninger og adfærd. En lang række af de anvendte spørgsmål er blevet gentaget i perioden, og det betyder, at der er en unik mulighed for at følge udviklingen i de danske vælgeres politiske holdninger på en lang række områder – lige fra deres opfattelse af forskellige partier til holdninger til udlændinge, miljøet og offentlige udgifter.

Udfordring

Der er høje krav til dataindsamlingens kvalitet, og der samarbejdes tæt med førende valgforskere om at udvikle et design, der evner at inddrage alle mulige måder at nå frem til og interviewe et repræsentativt udsnit af den danske vælgerbefolkning på.

Anbefaling

Epinion sikrer en grundig opfølgningsproces, hvor vi udtømmer alle mulige måder at nå respondenterne på ved at kombinere invitationer sendt digitalt eller med post, postkort, telefoninterviews og trykte undersøgelser. Dette sikrer, at vi opnår den højest mulige datakvalitet, som er nødvendig for at kunne følge status og udvikling i de danske vælgeres holdninger, præferencer og meninger.