Tech handler ikke kun om tech. Det handler om alt muligt andet.
marts 26, 2025
Om hvorfor et nyt løbeur ikke får dig i gang med at løbe.
Vi kender det alle: Vi vil gerne begynde at løbe, men det bliver ikke til noget. Måske er det skoene. Nej, uret? Ja, tænker du og køber det nyeste Garmin. Men hvorfor begynder du ikke at løbe, selvom du har fået det nye tech-ur? Måske er det slet ikke udstyret, der mangler. Måske er det os selv, vores vaner, vores indstilling.
Det samme gælder, når organisationer skal tage ny teknologi – ”new tech” – til sig. Det handler om alt muligt andet end teknologien. New tech kan være mange forskellige ting – og lige i disse år fylder kunstig intelligens rigtig meget: AI. Men når det kommer til organisationsbrug, er der mange ligheder på tværs af ny teknologi. Hvis vi glemmer det i al hypen, glemmer vi noget af det vigtigste, når vi prøver at tage ny teknologi til os.
Lad os få snøret skoene.
Hvordan kommer vi i gang med det nye?
Når en organisation vil indarbejde ny teknologi, er det sjældent teknologien i sig selv, der står i vejen. Ofte er det menneskene, kulturen, processerne og den måde, vi forstår opgaven på.
Teknologiadoption er ikke bare et spørgsmål om at købe nyt udstyr, og det handler ikke blot om, at de nye ”AI-modeller kan alt muligt”. Tech’en gør det ikke af sig selv – det kræver noget mere: Hårdt arbejde, vedholdende læring og nysgerrig udforskning. Som Mollick formulerer det om AI-adoption:
“To get organizational gains requires R&D [research & development, red.] into AI use and you are largely going to have to do the R&D yourself. I want to repeat that: You are largely going to have to do the R&D yourself”1.
Vi kan ikke regne med, at alle de store tech-virksomheder kan – eller vil – forstå eller løse de konkrete udfordringer, vi sidder med i vores egne organisationer. Vi skal selv have arbejdshandskerne på.
Men hvordan griber man så det an? Der findes flere strategier, men Mollick har et bud på to overordnede strategier på tværs af organisationer: “the crowd” og “the lab”.
The crowd: Lad alle løbe fra start
Forestil dig, at hele organisationen får et startnummer samtidig. Alle medarbejdere – uanset titel, erfaring og afdeling – får lov at eksperimentere med teknologien.
Denne strategi prioriterer bred deltagelse: Teknologien rulles ud på tværs af teams, og hver enkelt medarbejder opfordres til at udforske mulighederne. Dette skaber en kultur præget af opdagelse, ejerskab og videndeling.
Man begynder at løbe som et samlet felt, hvor det er fællesskabet, nysgerrigheden og de mange små forsøg, der i sidste ende skal løfte organisationens niveau.
The lab: Fokuseret træning i et testmiljø
I den modsatte ende af spektret har vi “the lab”-strategien. Her går et lille, specialiseret hold først på banen. Dem, som har trænet mest eller er ”født med gode ben”. Dette hold bruger tid på at udvikle, tilpasse og finjustere de nye teknologiske muligheder, inden de implementeres bredt.
Formålet er at fjerne børnesygdommene, at finde de mest nyttige funktioner og at skabe klare retningslinjer for resten af organisationen. Det svarer til, at et fåtal af trænede løbere tester ruten, forbedrer løbeskoenes pasform og udformer individuelle træningsprogrammer, før resten af holdet sendes ud på banen.
Teknologiadoption: Modning af både teknologi og organisation
Uanset om man slipper alle løs på én gang eller lader et elitehold bane vejen, er der flere grundlæggende forudsætninger. Teknologien skal være moden, stabil og skalerbar. Formålet skal være tydeligt, data skal være i orden, sikkerheden på plads, og de etiske rammer tænkt igennem. Alle de ting kan der skrives selvstændige bøger om.
Men det samme gælder organisationen: Er medarbejderne klar til at bruge teknologien? Har de forståelsen, kompetencerne og ikke mindst modet til at ændre vaner og arbejdsmetoder? Har de ”datafantasien”? Det kræver en god portion fantasi at finde på nye løberuter, så det ikke altid er ”rundt om søerne” eller ”Brabrandstien” afhængigt af, hvor man kommer fra.
Det handler om at skabe en kultur, hvor teknologien bliver taget alvorligt samtidig med, at der er mulighed for at lege og udforske mulighederne. Ledelsen skal bakke op, vise vejen og investere i læring og formidling. Ledelsen skal ikke altid gå forrest, men de skal gå med. Og organisationen skal forberede sig på, at teknologiadoption er en proces, ikke en engangsøvelse.
I praksis: En kombineret tilgang
I Epinion har vi valgt en kombineret tilgang. Vi har vores eget “lab” i form af en data science-innovationsenhed, der afprøver, tilpasser og lærer af nye teknologier som store sprogmodeller (LLMs). Samtidig arbejder vi med “the crowd”-elementet ved at invitere hele organisationen til at eksperimentere, ideudvikle og forfine anvendelsen.
Så var det noget med et nyt løbeur? Hvis du gerne vil kunne måle din puls og hvad-ved-jeg, kan det være nødvendigt. Men hvis det bare handler om at komme ud ad døren, så starter det et andet sted. Et par løbesko og en partner, der bakker dig op. En glæde ved at løbe og et fællesskab, du kan løbe med. Ellers kommer du nok ingen vegne.
Vil du høre mere, så tag fat i Allan Toft Hedegaard Knudsen.
………………
1: Mollick, E. (2024): One Useful Thing, oneusefulthing.org.
