Gratis transport til alle unge er en god intention, men en forkert prioritering

Den største barriere for mange unge er ikke billetprisen, men at der ganske enkelt ikke går en bus, et tog eller en forbindelse, der passer til deres hverdag. Gratis transport hjælper mest dér, hvor der allerede er et godt udbud. Derfor risikerer forslaget at ramme skævt: Det tilgodeser især unge i de større byer, hvor den kollektive transport i forvejen er relativt velfungerende, og hvor brugen blandt unge allerede er høj. I de områder, hvor mobilitetsudfordringen er størst, er problemet ofte ikke prisen, men manglen på afgange, dårlig regularitet, lange rejsetider og svage forbindelser mellem hjem, uddannelse, fritidsjob og sociale fællesskaber.

 

Hvorfor gratis transport kan være en skæv prioritering

1. Det subsidierer mest dér, hvor systemet allerede virker 

I de større byer er der typisk: 

• høj frekvens 
• korte afstande til stoppesteder 
• flere transportalternativer 
• allerede høj brug af kollektiv transport blandt unge 

Når man gør transporten gratis i disse områder, giver man ekstra støtte til grupper, som allerede har relativt god adgang. Det kan være politisk populært, men det er ikke nødvendigvis der, de marginale mobilitetsgevinster er størst.

 

2. Det løser ikke de største barrierer i landdistrikter og mindre byer 

For mange unge uden for de større byer handler udfordringen om: 

• få eller uhensigtsmæssige afgange 
• dårlig koordinering mellem bus og tog 
• lange ventetider 
• manglende aften- og weekendbetjening 
• svag adgang til ungdomsuddannelser, fritidsjob og sociale fællesskaber 

Hvis forbindelsen ikke findes, bliver gratis transport i praksis værdiløs.

 

3. En bred subsidie er ikke nødvendigvis at foretrække frem for en målrettet mobilitetsinvestering 

Når ressourcerne er begrænsede, bør de bruges dér, hvor de skaber størst effekt. En generel gratisordning til alle unge under 22 år er et bredt pristiltag. Men mobilitetsproblemer er geografisk og socialt ulige fordelt. Derfor bør løsningerne også være mere målrettede, for at vi får mest muligt ud af de midler, der investeres i udviklingen af den kollektive transport.

 

4. Gratis kollektiv transport kan modarbejde cykelfremme blandt unge

Når kollektiv transport gøres gratis, kan det svække incitamentet til at vælge cyklen på korte og mellemstore ture, hvor cyklen ellers ofte er et realistisk og samfundsmæssigt attraktivt alternativ. Det er særligt relevant i en tid, hvor der er en tendens til, at unge cykler mindre end tidligere. I den situation bør man være varsom med at indføre et virkemiddel, der potentielt gør det endnu mere attraktivt at vælge bus, metro eller tog frem for cyklen især i de større byer, hvor begge transportformer ofte er reelle muligheder. 

Kollektiv transport og cykling er ikke modsætninger, og de kan i mange sammenhænge supplere hinanden godt. Men en generel gratisordning risikerer at flytte adfærd fra cykel til kollektiv transport på ture, hvor gevinsten for samfundet er begrænset, og hvor man samtidig kan svække både sundhedsmæssige og mobilitetspolitiske mål. 

 

Et bedre alternativ

Hvis ambitionen er at styrke unges mobilitet i hele landet, bør midlerne i højere grad prioriteres til at løse udfordringen i områder med begrænset udbud af kollektiv transport, hvor man bl.a. kan fokusere på: 

• udvikle fleksible mobilitetsløsninger i tyndt befolkede områder 
• skabe bedre sammenhæng mellem bus, tog, delemobilitet og lokal transport 
• forbedre forbindelser til ungdomsuddannelser bl.a. med nye mobilitetstilbud 
• fokusere på, hvad de unge faktisk giver udtryk for, der skal til for at få dem til at bruge den kollektive transport med afsæt i den lokale kontekst, de befinder sig i 

Ovenstående vil være mere træfsikkert i forhold til regeringens egen ambition om at forbedre mobiliteten på landet og gøre det lettere for unge i landdistrikter at pendle til uddannelse. 

Når midlerne er knappe, bør vi ikke først og fremmest subsidiere dem, der allerede har et godt transporttilbud. Vi bør prioritere dem, der i dag mangler et reelt tilbud. 

Gratis offentlig transport til unge under 22 år er en sympatisk idé, men den risikerer at blive en dyr løsning på det forkerte problem. Hvis målet er bedre mobilitet og mere lige adgang til uddannelse og fællesskaber, bør fokus være på at forbedre transportudbuddet dér, hvor det i dag er for dårligt.  

 

……………………….

Om forfatteren  

Andreas Michael Lund-Le er Senior Director og leder af Epinions Transport- og Mobilitetsafdeling. Gennem mange år har han arbejdet med offentlig transport og mobilitet på tværs af landet og har gennemført utallige undersøgelser for bl.a. kommuner, regioner og transportaktører – blandt andet om prissætningens betydning for brugen af kollektiv transport og de store forskelle i dækning mellem land og by. Samtidig kender han de politiske kontekster, transportområdet opererer i. Ræk endelig ud, hvis du vil høre mere om emnet og vores undersøgelser. 

Andreas Michael Lund-Le
SENIOR DIRECTOR
aml@epinionglobal.com