Epinion understøtter LIFE FONDEN i arbejdet med at udbrede undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning til skoler og gymnasier

Situation

LIFE FONDEN blev etableret i 2020 og har til formål at styrke den naturvidenskabelige og teknologiske dannelse og uddannelse hos børn og unge uanset baggrund. Det gør fonden ved at uddele undervisningsforløb af høj kvalitet til naturfagslærere på grundskoler og ungdomsuddannelser. Da naturfagslærerne har forskellige præferencer og organisatoriske betingelser for at bruge forløbene, har det været vigtigt for fonden at forstå nuancer og segmenter indenfor målgruppen for at kunne udvikle og kommunikere indsatser, der taler ind i lærernes behov. 

Udfordring

Epinion har i et tæt samarbejde med LIFE FONDEN gennemført flere kvantitative og kvalitative undersøgelser for at forstå naturfagslærernes organiseringer, hverdag og behov. Herunder kendskabsmålinger blandt naturfagslærere, segmenteringer af naturfagslærere samt en evaluering af fondens partnerskabsindsats med kommuner.

Anbefaling

Epinions analyser og indsigter har spillet direkte ind i LIFE FONDENS arbejde. Konkret er kendskabsmålinger og segmenteringsundersøgelsen blevet brugt til at fokusere markedsføringsbeslutninger og skærpe lærerrettede budskaber. Ligeledes har evalueringen af partnerskabsindsatsen været vigtigt input til at kunne tilpasse fondens partnerskabsmodel.