Politisk salon: Valget, vælgerne og vejen videre

September 22, 2026 – 9:00

(Dørerne åbner kl. 8:30, hvor der serveres kaffe og croissanter, og arrangementet slutter kl. 12) 

 

Hvad siger FV26 om demokratiet netop nu?

Folketingsvalget i 2026 har sat nye spor i dansk politik. 

Valget efterlod et mere fragmenteret Folketing, rykkede ved balancen mellem blokkene og gav nye svar på, hvilke dagsordener der flytter vælgere. Samtidig fik vi et historisk ungt Folketing, rekordmange kvinder valgt ind og en ny parlamentarisk virkelighed, hvor forhandling i praksis fylder mere end klassisk blokdisciplin. 

Men hvad var det egentlig, der afgjorde valgkampen? Hvilke partier lykkedes med at eje de vigtigste emner? Hvordan flyttede vælgernes prioriteringer sig siden sidste valg? Og hvad siger FV26 og borgerslag i det hele taget om det danske parlamentariske demokrati netop nu? 

Som afrunding på valgåret inviterer Epinion til politisk salon, hvor vi samler op på folketingsvalget 2026 og præsenterer nye analyser af valgkampen, vælgerne og den politiske udvikling efter valget. 

Hos Epinion arbejder vi løbende med politiske analyser for medier, forskere, organisationer og politiske aktører. Under valgkampen har vi blandt andet leveret meningsmålinger, exitpolls og analyser af vælgernes bevægelser, prioriteringer og politiske dagsordener.  

Til dette arrangement deler vi indsigter fra dette arbejde og inviterer til fælles diskussion af, hvad vi kan tage med os fra FV26. 

 

Program

Valgets dagsordener og emneejerskab 

Hvilke politiske emner fyldte mest i valgkampen, og hvilke partier lykkedes med at eje dem? Vi præsenterer en analyse af vælgernes politiske dagsorden og partiernes emneejerskab i 2026 – samt udviklingen i vælgernes politiske prioriteringer siden sidste folketingsvalg. 

Målingerne under lup 

Hvordan klarede Epinions målinger og analyser sig i forbindelse med valgkampen? Vi evaluerer målingerne, samler op på erfaringer og diskuterer, hvordan meningsmålingernes metodiske vilkår også fortæller os noget om en mere fragmenteret og omskiftelig vælgervirkelighed. 

Kaffepause og netværk  

BorgerforslagsBogen 

Hvad kan borgerforslag fortælle os om danskernes holdninger og demokratiske repræsentation? Vi præsenterer indsigter fra det første systematiske studie af danskernes holdninger og repræsentation målt gennem borgerforslag – netop udgivet i Epinions nye publikation BorgerforslagsBogen. 

 

Sted

Indre Nørrebro 

Afhængigt af antallet af deltagere mødes vi enten i Epinions lokaler på Ryesgade 3F eller i større lokaler tæt på adressen på Indre Nørrebro. Den endelige lokation meldes ud i god tid inden arrangementet. 

 

Hvorfor deltage?

Arrangementet er for dig, der arbejder med politik, vælgere, interessevaretagelse, kommunikation, analyse eller demokrati – og som gerne vil forstå, hvad folketingsvalget 2026 fortæller os om dansk politik netop nu. 

Du får nye analyser af valgkampen, vælgerne og de politiske dagsordener, der prægede valget. Du får også mulighed for at diskutere udviklingen med Epinions politiske analytikere og andre aktører, der arbejder professionelt med politik og samfundsanalyse. 

Intet arrangement er bedre end sit publikum. Derfor håber vi, at du har lyst til at komme og diskutere valget, vælgerne og den politiske udvikling med os. 

 

Tilmeld dig her

=

Other events & webinars