Budgetaftaler er ikke bare tal, men viser hvor kommunerne er forskellige

Budgetaftaler afslører, hvordan danske kommuner prioriterer ressourcer og håndterer udfordringer. En analyse af aftalernes indhold viser store forskelle i, hvordan vil løse deres mange problemer.

Der er en ting, alle danske kommuner er enige om: Selvom der bliver tilført flere midler til kommunernes budgetter i år, er udfordringerne vokset endnu mere. Men er kommunerne også enige om, hvad der udfordrer dem, og er de enige om løsninger? Vi har analyseret sidste års budgetaftaler for at blive klogere på, hvor kommunerne er enige, og hvor der er forskelle. Skal man analysere forskelle mellem danske kommuner, kan man selvfølgelig se på deres budgetter og regnskaber. Er der nogle områder, som prioriteres særligt i næste års budgetter? Og er det et udtryk for politisk prioritering eller bare for, at man fylder på, hvor man sidst overskred budgetterne?  

Men et vigtigere spørgsmål: Kan vi bruge budgetter til at sige noget om kommunernes syn på problemerne og på løsningerne?

Tallene kommer nemt til at mangle historierne, og derfor er det vigtigt også at se på indholdet i budgetaftalerne. Det er her den enkelte kommune fastlægger sin strategiske kurs for det kommende år, og derfor skylder man sig selv at gå bag tallene og ned i aftaleteksten. Budgetaftaler er faktiske, officielle dokumenter, som afspejler de konkrete beslutninger, der er blevet taget af kommunerne. Her får vi en objektiv og detaljeret indsigt i, hvordan kommuner prioriterer ressourcer og planlægger indsatser over for komplekse problemer. Hvor selvrapporterede data kan være præget af individuelle fortolkninger og bias, som kan fordreje billedet af et problems helhed, giver budgetaftaler en mere nøjagtig afspejling af de strategier og prioriteringer, der faktisk sker i kommunerne. 
Vi bruger aftalerne til at undersøge, hvor enige kommunerne er om forskellige emner. Eller mere præcist hvor sammenfaldende de formulerer sig om de forskellige emner. Er et emne enkelt, vil vi forvente, at kommunerne formulerer sig på samme måde om emnet. Og er det mere komplekst, vil der være større forskel i, hvad kommunerne skriver om både udfordringer og løsninger. En analyse af kompleksiteten i de forskellige emner fra budgetaftalerne viser en klar opdeling mellem områder, hvor der er høj grad af enighed, og områder, hvor holdningerne er meget forskellige. 
På den ene side af skalaen ser vi bred konsensus om nødvendigheden af at støtte lokalt erhvervsliv, sikre tilstrækkelige dagtilbud og forbedre sundhedssektoren. Disse emner er præget af en fælles forståelse, som afspejler sig i ensartede budgetaftaler. På den anden side af skalaen ligger emner som skole, ældrepleje og klima, som er præget af stor uenighed. Her er der betydelig forskel i, hvordan kommunerne vælger at tackle problemerne. 

Forskellene mellem emner kan illustreres tydeligt med udgangspunkt i kommunernes indsatser på henholdsvis skole- og dagtilbudsområdet – to områder, som naturligt har mange overlap, men som adskiller sig fra hinanden i forhold til den måde, som de beskrives i budgetaftalerne. Budgetaftalernes indsatser på skoleområdet afspejler en mangfoldig tilgang til skoleudvikling i de danske kommuner, hvor der både sættes fokus på det faglige, sociale og fysiske læringsmiljø. Nogle kommuner fokuserer på fleksible læringsmiljøer og alternative undervisningsmetoder for at imødekomme flere elevers behov, mens andre kommuner fokuserer på elevernes sundhed og trivsel. Digitalisering er også en fremtrædende del af flere kommuners strategier, mens nogle også har fokus på samarbejde med forældre, foreninger og erhvervsliv for at skabe en helhedsorienteret tilgang til læring og trivsel. På dagtilbudsområdet prioriterer kommunerne generelt de samme indsatsområder: Kvalitet gennem normeringer er et centralt fokusområde for mange kommuner, og flere kommuner har tilført midler for at kunne leve op til minimumsnormeringer.

Derudover står det centralt i mange budgetaftaler, hvordan flere kommuner kapacitetstilpasser som konsekvens af enten stigende eller faldende børnetal. Brugen af budgetaftaler som primær datakilde giver en række fordele i forhold til selvrapporterede data. De afspejler de faktiske forhandlinger og beslutninger, som allerede er blevet godkendt og underskrevet af de involverede parter. Dette gør dem til en mere pålidelig kilde, når man skal vurdere, hvordan problemer opfattes og prioriteres. Desuden afslører de, hvad der udfordrer hvor, og hvordan kommunerne prioriterer forskellige indsatser. Det gør dem til et oplagt instrument til at finde de kommuner, man skal spejle sig i: Skal man lade sig inspirere af andres indsatser, bør man vælge nogle, der har arbejdet med samme problemer fremfor at vælge sine naboer.  
Denne analyse er et eksempel på nye måder at identificere problemer og at forstå bredden i kommunale løsninger. I en tid med stigende krav til kommunerne om at levere løsninger på komplekse problemer, er det afgørende, at vi baserer vores analyser og beslutninger på den mest præcise og pålidelige data som redskab i analyser af kommunalpolitik. Derfor er det vigtigt at kunne tænke bredt og kreativt i sin forståelse af data.