Netværksmøde i AnalytIO: Hvordan måler vi værdien af civilsamfundets indsatser?

June 1, 2022 – 9:00

Det danske civilsamfund gør et stort og værdifuldt arbejde for vores samfund lokalt og nationalt, men det er ofte svært for civilsamfundsorganisationerne at dokumentere samfundsværdien af deres indsatser. Det gælder særligt for små indsatser, som ikke er formaliserede eller forankrede, men ofte også for større, længerevarende indsatser. 

En vigtig nøgle til blandt andet fondsstøtte og kommunal forankring er at kunne dokumentere effekterne (kvalitative eller kvantitative) af civilsamfundsorganisationernes indsatser. Vi sætter derfor på det kommende netværksmøde i AnalytIO fokus på de udfordringer, der er, ved at værdisætte civilsamfundsindsatser, og vi kommer med bud på løsninger. 

Til at hjælpe os med det har vi inviteret CISU – Civilsamfund i Udvikling og Økonomer uden Grænser til at komme med hvert sit oplæg. Vores oplægsholdere vil fra hvert deres erfaringsgrundlag beskrive nogle af de faldgruber, de oplever med at værdisætte civilsamfundets arbejde, og de vil inspirere os med tilgange og metoder til at komme omkring udfordringerne. De inddrager cases, som illustrerer, hvordan man som lille eller stor organisation i praksis kan arbejde med metoderne. I får rig mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne, som kan give jer perspektiv på og måske være en hjælp i din organisations daglige arbejde.  

Vi runder af med plads til at drøfte flere problemstillinger og udveksle erfaringer med dagens tema. Hvis du allerede nu ved, at du har en problemstilling eller en overvejelse, du gerne vil vende med netværket, så skriv det til styregruppen i en mail. 

Vi mødes fysisk kl. 09:00-12:00 hos Epinion, Ryesgade 3F, 2200 København. Der er et begrænset antal fysiske pladser, som tildeles efter først til mølle. Det er muligt for øvrige interesserede kollegaer eller for de, der måtte foretrække det, at deltage via Teams. 

Program 

Præsentationsrunde 

Del 1 

  • ’Dokumentation af positiv forandring – hvornår og hvordan gør man som civilsamfundsorganisation?’ v. Rikke Sig Hansen, Rådgiver, CISU – Civilsamfund i Udvikling 
  • Drøftelse af oplæg 

Networking og kaffe  

Del 2 

  • ’Økonomisk model til at måle effekter af små og store civilsamfundsindsatser’, Rasmus Rifsdal, formand, Økonomer uden Grænser og Anton Karlsson, Partner and Head of Impact Business, Impactly
  • Drøftelse af oplæg 

Del 3 

  • Sparring og erfaringsudveksling over dagens emne 

Afrunding 

Hvorfor deltage? 

AnalytIO har til formål at bidrage til inspiration, vidensdeling og øget samarbejde mellem danske civilsamfundsorganisationer omkring analysebaserede indsigter og indsatser. Netværket er for personer, som arbejder med analyser og data i interesseorganisationer, foreninger og NGO’er. Det kan f.eks. være som analytiker eller udviklingskonsulent i en mindre miljøorganisation, en sygdomsbekæmpende organisation eller en større humanitær organisation. 

Epinion rådgiver og samarbejder dagligt med organisationer i civilsamfundet. 

Vi faciliterer netværket sammen med en styregruppe, der består af repræsentanter fra civilsamfundsorganisationerne. Styregruppen afgør, hvilke emner der tages op i netværket. 

 

Du kan tilmelde dig nedenfor. Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig, at vi må opbevare dine data og kontakte dig vedr. andre netværksmøder eller materiale vedrørende netværket. Du kan læse om vores generelle privatlivspolitik i linket – herunder hvordan du afmelder dig. 

Registration

Det er ikke muligt, at deltage online.
Når du tilmelder dig, vil vi samtidig bede dig acceptere følgende vilkår: Epinion opbevarer dine data i forbindelse med din deltagelse i inspirations- og netværksmødet og for at kunne kontakte dig vedr. andre netværksmøder eller materiale vedrørende arbejdet med skiftesituationer. Epinion deler dine kontaktoplysninger med de andre deltagere til mødet. Du kan læse om vores generelle privatlivspolitik i linket – herunder hvordan du afmelder dig. Læs vores betingelser hér (åbner i nyt vindue)
=