Hvad virker og hvordan? Styrket interesse for naturfag med virtual reality
June 4, 2020
I 1836 skrev H.C. Ørsted, at den »den mest tilfredsstillende dannelse« opnås, når den humanistiske dannelse forenes med en fysisk-matematisk dannelse. Siden har det været et pædagogisk anliggende at finde ud af, hvordan børn og unges motivation, nysgerrighed og interesse for naturvidenskab kan kultiveres med dannelse som mål i sig selv. Altså en naturvidenskabelig evne til at forstå, begribe, analysere, udvikle og ændre omverdenen.
Meget vand er løbet gennem teknologiens flod, siden Ørsted udtalte dette i det 19. århundrede. En af de nyere landvindinger er virtual reality, der giver elever og børn muligheder for at opleve abstrakte eller fjerne fænomener på klos hold. Netop dette kan også indeholde et potentiale for at kultivere den nysgerrighed og interesse, der er en integreret del af dannelsen.
I projektet ’Styrket interesse for naturfag gennem virtual reality’, har Epinion og Virtual Learning Lab i i fem kommuner gennemført et udviklingsprojekt på vegne af KL, med henblik på at opnå mere viden om, hvad virtual reality kan og ikke kan.
Hvad ved vi om, hvordan virtual reality virker?
Med input fra lærere i de fem kommuner er der udviklet et undervisningsforløb henvendt geografi i udskolingen omhandlende klimaforandringer. Før, under og efter gennemførslen af undervisningsforløbet på skoler i fem kommuner, er der gennemført målinger af elevernes læringsudbytte, interesse for natufag, tro på egen formåen, intention om at beskæftige sig med naturfag fremover og intention om at ændre adfærd i en klimabevidst retning. Halvdelen af eleverne prøvede gennem VR at rejse til Grønland, hvor de oplevede klimaforandringere på nært hold. Den anden halvdel fik samme oplevelse gennem en video på storskærm i klassen.
| ”Det er en interessant pointe, at VR’s styrker måske i virkeligheden er, at de skal iscenesætte en ramme for noget, mere end det er at formidle noget fagfagligt. Det er en tanke værd.” Geografi-lærer. |
Fundene fra projektet er:
- Umiddelbart efter at have prøvet virtual reality stiger elevernes interesse for klimaforandringer og deres intention om at ændre klimaadfærd. Dog aftager interessen og intention over tid.
- Det udviklede undervisningsforløb havde en positiv effekt på elevernes tro på egen formåen indenfor naturvidenskabelig metode, geografi og klimaforandringer. Denne effekt var varig gennem hele undervisningsforløbet, og blev styrket af virtual reality.
- Læringsudbyttet af forløbet var signifikant for alle elever, og virtual reality bidrog særligt positivt til dette.
- Samlet set øgede undervisningsforløbet alle elevers intentioner om at beskæftige sig med naturfag, men uden at virtual reality havde en særlig effekt på dette.
- Lærernes pædagogiske skøn af elevernes udbytte af forløbet og virtual realitys effekt på interesse og motivation stemmer overens med den målte effekt.
- Udbytterig brug af virtual reality forudsætter prioritering af tid til at etablere interesse for det naturvidenskabelige fænomen i forberedelse og afvikling af undervisning.
Anbefalinger til arbejdet med virtual reality som værktøj til naturfaglig interessestyrkelse
Erfaringerne fra dette projekt kan udgøre et inspirationsgrundlag for fremtidige indsatser, men kan ikke bruges som evidens for effekten af virtual reality isoleret set. Vi anbefaler, at man tilgodeser følgende hensyn, når virtual reality tages i brug med henblik på interessestyrkelse i naturfag:
- Overvej og diskutér, hvilket formål det er, virtual reality skal være middel til at opnå – læring, interesse el. noget tredje?
- Prioritér at give lærerne didaktiske redskaber til at arbejde med forskellige muligheder for inddragelse af virtual reality og undersøgelsesbaseret didaktik.
- Gå undersøgende til værks, og begynd teknisk simpelt (fx med VR-briller af karton) og evaluér formativt på, hvordan dette fungerer i undervisningen.
- Gør interesse-styrkelse til en integreret del af undervisningsudvikling, der går forud for begrebsforståelse og eksperimentelt arbejde.
For at komme i gang med arbejdet lokalt, kan der oplagt tages udgangspunkt i følgende refleksionsspørgsmål:
- Hvilket fagligt udbytte ønsker man, at eleverne opnår, og hvilket didaktisk formål forventes virtual reality at tjene i den forbindelse?
- Hvilket udbytte ønsker man hos eleverne, fx øget interesse el. læringsudbytte?
- Hvordan kan de eksisterende applikationer inddrages meningsfuldt i undervisningen?
- Er der den fornødne adgang, tid og support til at blive fortrolig med teknologien?
- Hvorvidt levner hardware og software mulighed for, at læreren selv kan præge det?
- Hvordan sikres sammenhæng mellem virtual realtiy og undervisningsforløbets øvrige dele?
Læs mere
Ønsker du at læse mere om resultaterne, hvordan vi har gjort og se nærmere på undervisningsforløbet, findes det på projektets hjemmeside her
