Danske fonde uddeler flere midler end nogensinde før. Samtidig bevæger flere fonde sig væk fra en rolle som passive bidragsydere og indtager i stedet en mere aktiv position som drivkræfter for systemisk forandring. Flere fonde prioriterer langsigtede løsninger frem for enkeltstående projekter og engagerer sig strategisk i at skabe varige samfundsforbedringer. Dette sker gennem øget fokus på partnerskaber, vidensdeling og en mere helhedsorienteret tilgang til sociale og strukturelle udfordringer.
For civilsamfundsorganisationer betyder denne udvikling, at fonde i stigende grad efterspørger samarbejdspartnere, der kan bidrage med indsigt, innovation og implementeringskraft. Det stiller nye krav til ansøgere om at dokumentere langsigtet effekt, arbejde strategisk med forandringsteorier og indgå i mere fleksible og resultatorienterede partnerskaber.
På det næste AnalytiCS-netværksmøde sætter vi fokus på, hvad disse skift betyder for civilsamfundsorganisationerne. Vi dykker ned i de mange spørgsmål, som de nye fondsstrategier rejser:
Hvordan kan civilsamfundsorganisationer navigere i en ny virkelighed, hvor fondene i stigende grad er initiativtagere og dagsordensættende aktører?
Hvordan arbejder fondene selv med data og analyse til at påvise værdi af indsatser – og hvordan kan civilsamfundsorganisationerne spiller ind i det?
Og hvad betyder det for funding til analyse- og evalueringsprojekter, når fondene selv ønsker at facilitere komplekse processer og løsninger?
På det kommende AnalytiCS-netværksmøde sætter vi fokus på, hvordan disse trends påvirker civilsamfundsaktører.
Vi udforsker, hvordan fondene i stigende grad bevæger sig fra reaktiv ansøgerdrevet finansiering til strategisk partnerskab og intervention. Og stiller skarpt på de praktiske implikationer for data og analysearbejde: Hvordan imødekommer man fondenes øgede krav til langsigtet effektmåling? Og hvordan sikrer vi, at analyser bruges som et strategisk værktøj til at skabe forankrede og vedvarende samfundsforandringer?
Netværksmødet afvikles som et eftermiddagsarrangement, så der er mulighed for at blive efter mødet til en øl eller -sodavand. Det sker torsdag d. 20. marts 2025 kl. 13:00-17:00, København.
Der er et begrænset antal pladser, som tildeles efter først til mølle. Vi opfordrer i udgangspunkt hver organisation til at være max to fremmødte, men skriv endelig, hvis I er flere. Det vil desværre ikke være muligt at deltage online.
Program
- Kl. 13:00: Velkommen og præsentationsrunde
- Kl. 13:15: Oplæg om fondstendenser og betydningen for civilsamfundet (oplægsholder følger)
- Kl. 14:00: Pause og netværk
- Kl. 14.45: Indblik i fondes egne data og analyser til at belyse effekter af bevillinger v. Rasmus Vendelbo Lund Jensen, Head of Data, Senior Impact Lead i Novo Nordisk Foundation
- Kl. 15:30: Gruppe/summeøvelse
- Kl. 16:00: Torsdagsøl/-sodavand eller på gensyn
Sted
BRUS – Guldbergsgade 29F, 2200 København N
Hvorfor deltage?
AnalytiCS har til formål at bidrage til inspiration, vidensdeling og øget samarbejde mellem danske civilsamfundsorganisationer omkring analysebaserede indsigter og indsatser. Netværket er for personer, som arbejder med analyser og data i almennyttige organisationer, interesseorganisationer, foreninger og NGO’er. Det kan f.eks. være som analytiker eller udviklingskonsulent i en mindre miljøorganisation, en sygdomsbekæmpende organisation eller en større humanitær organisation.
Epinion rådgiver og samarbejder dagligt med organisationer i civilsamfundet.
Vi faciliterer netværket sammen med en styregruppe, der består af repræsentanter fra civilsamfundsorganisationerne. Styregruppen afgør, hvilke emner der tages op i netværket.
Registration

Past events

Past Event: January 18, 2024
Netværksmøde i AnalytIO: Kom sikkert i gang med at bruge AI i dit analysearbejde

Past Event: September 26, 2023
Netværksmøde i AnalytIO: Erfaringer med systemisk forandring og brug af viden i systemforandrende processer

Past Event: May 25, 2023
Netværksmøde i AnalytIO: Måling af sociale investeringer og indsatser i civilsamfundet

Past Event: January 25, 2023
Netværksmøde: Hvordan sikres inklusion og repræsentation i analyser?

Past Event: September 21, 2022
Netværksmøde i AnalytIO: Skab impact gennem dine leverancer – og efterfølgende fyraftensøl

Past Event: June 1, 2022
Netværksmøde i AnalytIO: Hvordan måler vi værdien af civilsamfundets indsatser?

Past Event: March 2, 2022
Netværksmøde i AnalytIO: Sådan omsætter du data til succesfuld interessevaretagelse

Past Event: November 24, 2021
Netværksmøde i AnalytIO: Børn og unge i analyser – hvordan gør man det bedst?

Past Event: August 26, 2021