Spørgsmål og svar

 

Gå til Forsiden

1) Hvad er talblindhed (dyskalkuli)?

Talblindhed (dyskalkuli) er en specifik læringsvanskelighed, som vedrører forståelse og anvendelse af tal, mængder og grundlæggende regnefærdigheder. Vanskelighederne hænger ikke nødvendigvis sammen med elevens generelle faglige niveau – elever med talblindhed kan både klare sig godt og have udfordringer i andre fag.

Den mere præcise definition, som projektet anvender, er:
“Talblindhed/dyskalkuli er en læringsudfordring, der er påvirket af en specifik neurologisk udviklingsforstyrrelse. Den kan have forskellige udtryk, men kan ikke primært forklares ved generelle indlæringsvanskeligheder, mangelfuld undervisning eller psykologiske og sociologiske forhold. Talblindhed/dyskalkuli omfatter ofte vanskeligheder ved at automatisere tal, antal og størrelser samt ved at fastholde og anvende aritmetiske færdigheder.”

Langt fra alle elever med matematikvanskeligheder er talblinde. Vanskeligheder i matematik kan have mange andre årsager, fx psykologiske, sociologiske og didaktiske forhold eller generelle indlæringsvanskeligheder.

Elever med talblindhed vil desuden ofte – men ikke altid – have andre læringsudfordringer, fx ordblindhed. Talblindhed har lighedspunkter med ordblindhed, men dækker en mere kompleks gruppe af udfordringer. Samtidig er vidensgrundlaget væsentligt mindre end for ordblindhed.

 

2) Hvor mange talblinde elever er der? Er der flere eller færre end ordblinde?

Det er endnu ikke systematisk undersøgt, hvor stor en andel af eleverne i Danmark der er talblinde. Internationale undersøgelser fra lande, vi ofte sammenligner os med, peger dog på, at talblindhed forekommer hos ca. 3–6 % af en elevårgang.

Omkring to tredjedele af disse elever har også andre læringsvanskeligheder – først og fremmest ordblindhed. Det betyder, at ca. 1–2 % af eleverne har talblindhed uden andre samtidige vanskeligheder.

I praksis svarer det til, at der i gennemsnit vil være omkring én elev i hver klasse med talblindhed, men der kan være betydelig variation mellem skoler og klasser.

I de lande, hvor både talblindhed og ordblindhed er undersøgt, ligger andelen af talblinde typisk i samme størrelsesorden som ordblindhed, men ofte en smule lavere.

 

3) Kan min klasse få lov at bruge testen, hvis min skole ikke er med i projektet? Hvad hvis kommunen siger nej tak?

Deltagelse kræver, at skolen er tilmeldt projektet, og at der er indgået de nødvendige aftaler om samarbejde og databehandling. Det skyldes, at projektet indebærer behandling af personoplysninger om elever. Det er derfor en forudsætning, at der er indgået klare aftaler om ansvar, formål og håndtering af data i overensstemmelse med gældende regler. Uden sådanne aftaler vil det ikke være lovligt at gennemføre testen.

For kommunale skoler gælder desuden, at deltagelse som udgangspunkt forudsætter kommunens godkendelse. Hvis kommunen ikke ønsker at deltage, vil det normalt ikke være muligt for den enkelte skole eller lærer at deltage selvstændigt. Hvis kommunen derimod giver tilladelse til det, kan den enkelte skole i nogle tilfælde aftale med kommunen, at skolelederen tager initiativ til at tilmelde sig projektet og indgå de nødvendige aftaler om skolens deltagelse på kommunens vegne.

 

4) Hvad sker der, når projektet afsluttes i 2028?

Det er projektets ambition og forventning, at arbejdet videreføres efter 2028.

Projektet bygger på validerede testredskaber, som allerede kan anvendes i praksis. I projektperioden er målet at dokumentere deres anvendelighed og pålidelighed i stor skala og at videreudvikle dem, så de opnår bred faglig accept som grundlag for at identificere og vurdere tegn på talblindhed.

Samtidig udvikles og kvalificeres pædagogiske redskaber, som kan anvendes til i større eller mindre omfang at afhjælpe virkningerne af talblindhed.

Ambitionen er, at projektet dermed skaber et solidt grundlag for, at talblindhed kan identificeres og dokumenteres på en systematisk og anerkendt måde, og at test og resultater kan anvendes som en fælles, national målestok – med henblik på på sigt at kunne danne grundlag for en national test i talblindhed. Det vil give skoler bedre muligheder for at iværksætte relevante indsatser – på linje med, hvad der kendes fra andre specifikke læringsvanskeligheder, herunder ordblindhed.

Hvis projektet mod forventning ikke videreføres efter 2028, vil håndteringen af data ske i overensstemmelse med de indgåede aftaler og gældende regler for databeskyttelse. Skolerne/kommunerne vil fortsat være dataansvarlige for egne data, og der vil blive taget stilling til, hvordan data enten kan videreføres i en ny sammenhæng, anonymiseres til brug for forskning eller slettes i henhold til aftalegrundlaget.

 

5) Hvorfor anbefales det, at alle elever deltager i screeningen?

Når hele klassen deltager, bliver det muligt at sammenligne elevernes resultater på et fælles og retvisende grundlag. Det øger sandsynligheden for at identificere elever med tegn på talblindhed – også blandt elever, der ellers klarer sig fagligt godt.

Samtidig undgår man at udskille eller stigmatisere enkelte elever ved at lave særlige testforløb for udvalgte grupper. Screeningen gennemføres som en fælles aktivitet i klassen og kræver derfor ikke særskilte foranstaltninger for enkelte elever.

Opgaverne i screeningen er desuden enkle og tilgængelige for alle elever. For mange elever vil det opleves som en kort øvelse – eller ligefrem som en form for udfordring – hvor det handler om at svare rigtigt og hurtigt. Screeningen tager ca. 15 minutter plus forberedelse og kan dermed gennemføres inden for en almindelig undervisningstime.

Endelig er deltagelse fra hele klassen vigtig for projektet, fordi det giver et bedre datagrundlag. Det er en forudsætning for at kunne fastlægge pålidelige normer og styrke den samlede viden om talblindhed.

 

6) Kan elever fritages fra deltagelse?

Ja. Det er skolen og skoleledelsen, der fastlægger rammerne for deltagelse.

Det anbefales, at skolen informerer forældrene om projektet forud for gennemførelsen, herunder om mulighed for fritagelse. Til dette formål stilles der et informationsbrev til rådighed, som skolen kan anvende eller tilpasse.

Hvis der er forældre, som har væsentlige indvendinger mod deltagelse, anbefales det, at skolen tager hensyn til dette og fritager de pågældende elever. Det kan dels forebygge unødige konflikter, dels sikre, at de gennemførte testresultater er så pålidelige som muligt. Elever, der er stærkt negativt indstillede over for testen, kan have vanskeligt ved at gennemføre den på en måde, der giver et retvisende resultat.

 

7) Hvorfor skal man både have en screening og en samtaletest – er det ikke nok med én test, ligesom ved ordblindhed?

Nej. Desværre er talblindhed et mere komplekst og sammensat fænomen end ordblindhed. Ordblindhed kan i høj grad beskrives ud fra én central kerne – vanskeligheder med afkodning af skrift. Talblindhed har derimod flere forskellige kerner eller fremtrædelsesformer, fx:

• ANS (mængdefornemmelse) – intuitiv vurdering af størrelser
• Subitizing – genkendelse af små antal uden at tælle
• Mental tallinje – indre repræsentation af tals størrelse og afstand
• Symbol–mængde-kobling – sammenhæng mellem tal og mængder
• Talrepræsentationer – forståelse af tal i forskellige former (fx ½, 0,5)
• Pladsværdisystemet – forståelse af titalssystemets opbygning
• Aritmetiske fakta (retrieval) – fremkaldelse af simple regnestykker fra hukommelsen
• Relationel talforståelse – forståelse af sammenhænge mellem tal og operationer
• Strategibrug i beregninger – valg og anvendelse af hensigtsmæssige metoder
• Arbejdshukommelse i talbehandling – fastholdelse og bearbejdning af tal undervejs

Screeningen er særligt velegnet til at afdække tempo, sikkerhed og automatisering – især ANS, subitizing, symbol–mængde-kobling og basale færdigheder.

Samtaletesten går i dybden og afdækker elevens strategier, forståelse og arbejdsgange. Den bruges også til at følge op på og kvalificere screeningsresultaterne, så vurderingen bliver mere sikker.

Kombinationen af screening og samtaletest giver dermed både et bredt overblik og en dybere forståelse – og et mere pålideligt grundlag end én test alene.

 

8) Hvad hvis resultaterne ikke stemmer med lærerens vurdering af eleven?

Resultaterne skal altid ses som et supplement til lærerens faglige vurdering – ikke som en erstatning.

Hvis der er uoverensstemmelser, kan der være flere forklaringer. Det kan fx være, at eleven ikke har været motiveret eller ikke har gjort sit bedste under testen, og at resultatet derfor ikke er retvisende.

Omvendt kan screeningen også afdække vanskeligheder, som ikke er umiddelbart synlige i den daglige undervisning. En væsentlig del af talblindhed handler om automatisering af basale færdigheder, som ofte er latent og derfor vanskelig at observere uden en systematisk test.

Det kan også være, at elevens vanskeligheder ligger uden for det, som screeningen primært måler. Derfor kan det i sådanne tilfælde være relevant at supplere med en samtaletest, som giver mulighed for en mere nuanceret vurdering af elevens strategier og forståelse.

 

9) Kan resultaterne fra talblindhedstesten bruges til visitation eller særlige indsatser?

På nuværende tidspunkt kan resultaterne kun i begrænset omfang anvendes direkte til visitation eller beslutning om særlige indsatser.

Det skyldes bl.a., at der endnu ikke foreligger et tilstrækkeligt overblik over normer og grænseværdier, som kan danne et sikkert og bredt anvendeligt grundlag for sådanne beslutninger. Et centralt formål med projektet er netop at opbygge dette grundlag gennem systematisk indsamling og analyse af data.

Der findes allerede pædagogiske redskaber til arbejdet med talblindhed, men de er endnu ikke i tilstrækkelig grad udviklet og konsolideret til, at der kan peges entydigt på, hvilke indsatser der bør iværksættes for den enkelte elev, og på hvilket grundlag. Det betyder, at det fortsat kan være vanskeligt at koble testresultater direkte til konkrete kompenserende foranstaltninger.

Resultaterne kan dog allerede nu indgå som en del af den samlede faglige vurdering og pege på behov for nærmere undersøgelse, fx ved brug af samtaletest.

Ambitionen er, at resultaterne i stigende omfang vil kunne anvendes som et mere direkte og dokumenteret grundlag for pædagogiske beslutninger, efterhånden som vidensgrundlaget styrkes, og redskaberne videreudvikles.

 

10) Hvad kræver det af tid at deltage? Kan man søge om penge til løn?

Etableringen og driften af testene er det, som er dækket af projektets fondsfinansiering. Projektet har ikke midler til løn til skolens medarbejdere.

Hvis I ønsker at gøre brug af tilbuddet om at benytte disse redskaber, skal I regne med selv at afsætte tid til forberedelse, afvikling og efterbearbejdning samt opfølgning på de resultater, I måtte finde. Hvor meget det udgør, afhænger af, hvordan skolen går ind i projektet, samt hvilke tegn på talblindhed I finder.

Det skal indledningsvist understreges, at det er skolen, der træffer afgørelse om, hvordan og hvor omfattende deltagelsen i projektet bliver, og hvordan testredskaberne anvendes.

Her er vores bedste bud på tre niveauer af anvendelse:

1. anvendelse i fuld skala
2. begrænset anvendelse
3. realistisk anvendelse (ambitiøs, men overkommelig)

Her er vores bedste konkrete bud på nødvendigt ressourceforbrug ved realistisk anvendelse.

Nødvendigt ressourceforbrug ved realistisk anvendelse, Overslag i timer pr. klasse det første år (efterfølgende år anslås til ca. halvdelen)

Aktivitet pr. klasse	Lærer	Matematikvejleder
Forberedelse/instruktion	30–45 min.	15–30 min.
Screening	1 lektion	evt. støtte
Gennemgang af resultat	30–45 min.	15–45 min.
Samtaletest ved 0–5 elever	typisk 0–2 timer	typisk 0,5–2 timer
Opfølgning	30–60 min.	0–60 min.
Samlet pr. klasse	ca. 2–5 timer	ca. 1–4 timer

 

Forudsætninger ved de tre niveauer af anvendelse

A. Anvendelse i fuld skala

Hvis I deltager i fuld skala, indebærer det, at samtlige 2. klasser og derover bruger screeneren mindst én gang om året på alle elever i de tre år, projektet varer, og at samtaletest anvendes, hvor der findes tegn på talblindhed ved screeningen eller på anden måde. Denne omfattende anvendelse vil give et godt bidrag til forskningen på feltet. Det forventer vi dog ikke, at alle skoler gør.

B. Begrænset (sporadisk) anvendelse

I den anden ende af skalaen vil der være skoler, der anvender testene sporadisk, dvs. kun anvender redskaberne på enkelte klasser og elever, hvor læreren er engageret og interesseret og/eller har mistanke om talblindhed.

C. En realistisk (ambitiøs, men overkommelig) anvendelse

Generelt:

Lærere, der involveres i arbejdet, bør sætte sig ind i problemstillingerne omkring talblindhed og test heraf. Det bør ske i dialog med matematikvejlederen. Afhængigt af den forudgående viden på skolen kan det være en større eller mindre opgave. Det er vigtigt og bliver nemt undervurderet.

Hvis der er lærere, der har stærk modstand mod screening og test, og hvor skolens vurdering er, at testresultaterne ikke vil blive læst, forstået eller brugt, er det generelt bedst ikke at tvinge dem til at teste. Test virker som regel kun positivt, hvis resultaterne forstås og anvendes. Overvej i så fald at lade en anden (fx vejlederen) gennemføre screening/samtaletest eller at fritage klassen.

Første år:

Alle elever i klasserne fra 2. klassetrin og opefter deltager i en indledende screening. Regn med at bruge én lektion pr. klasse, der deltager. Eleverne skal dels introduceres til screeneren, og selve screeningen tager ca. 15 minutter netto. Den opfølgende samtaletest tager i gennemsnit 20 minutter.

Screening:

• De elever, der viser tegn på talblindhed i screeningen (se vejledning i Eksempel på resultater fra Screening), eller hvor lærer og/eller matematikvejleder har mistanke om talblindhed (da ikke alle tegn på talblindhed fanges af screeningen), gennemføres der en samtaletest.
• Der kan gennemføres tre testrunder første år. Gennemfør så vidt muligt screening for alle klasser i runde 1 eller 2. Hvis der opstår tekniske problemer eller problemer med gennemførelsen, fx pga. utilstrækkelig forberedelse eller instruktion, eller hvis der forekommer utroværdige eller upålidelige resultater, fx fordi nogle af eleverne ikke har taget det alvorligt eller gjort deres bedste, er det en fordel at have runde 3 til at gennemføre igen for at sikre et reliabelt grundlag.

Samtaletest:

• Samtaletesten gennemføres 1:1 mellem elev og lærer/vejleder. Der vurderes på landsplan og på tværs af klassetrin at være i gennemsnit én elev pr. klasse, der er talblind. Derudover bør der gennemføres samtaletest for elever, hvor I er i tvivl, typisk 0–5 elever pr. klasse.
• Samtaletesten tager mellem 15 og 30 minutter pr. elev (gennemsnitligt ca. 20 minutter). Testen giver to typer udbytte: dels en score og dels de observationer, som læreren/vejlederen gør undervejs.
• Der vil blive udarbejdet en overskuelig vejledning i, hvordan samtaletesten gennemføres, hvordan resultaterne fortolkes, samt gode råd til opfølgning (fx hvor man kan læse mere og finde undervisningsredskaber), hvis der findes tegn på talblindhed. Testprojektet omfatter ikke udvikling af pædagogiske redskaber, men andre dele af det samlede FOMAVA-projekt har dette fokus, se fx TABS-projektet.

Hvis I identificerer talblindhed hos nogle af skolens elever, kan det give behov for en ekstra ressourceindsats, som kan være ganske tidskrævende. Dette bør dog ikke henregnes som en omkostning ved selve projektet eller anvendelsen af testen.

Andet og tredje år (og derefter, hvis projektet videreføres):

Det kan være en fordel at screene og teste som en del af årshjulet – så opstår der færre spørgsmål om fx udvælgelse: Hvorfor ham og ikke hende? Hvorfor A-klassen og ikke B-klassen?

Nogle gange kommer de største overraskelser der, hvor man mindst forventer dem – ikke mindst når det drejer sig om ikke direkte observerbare fænomener som talblindhed.

Både screening og samtaletest kan gennemføres, når det passer ind i skolens og klassens planlægning. Gennemfør klassevise screeninger for udvalgte klasser (klasser, hvor der vurderes at være behov for en ny vurdering, klasser, hvor der er kommet nye elever, fx nye 2. klasser, klasser, hvor der er sket en særlig udvikling, eller hvor der har været gennemført undervisningsinitiativer, som I ønsker at vurdere effekten af).

 

Er der andre spørgsmål, som du savner svar på? Så skriv til: talblindhed@epinion.dk
Efterhånden som spørgsmålene bliver stillet, vil de blive besvaret på denne hjemmeside.