Vil fonde skabe varig impact, må de gentænke deres tilgang til evaluering og læring

Flere fonde arbejder i dag målrettet med at understøtte løsninger på komplekse samfundsudfordringer. Det er en nødvendig og vigtig udvikling. Men når ambitionen er systemisk forandring og løsningerne ofte langsigtede, må forståelsen af impact og resultatmål følge med.  

Mange fonde har – med rette – et stærkt fokus på dokumentation og evaluering. Det er forståeligt, at man ønsker sikkerhed for, at de investeringer, man foretager, har en effekt. Men i takt med, at filantropisk praksis bevæger sig fra afgrænsede projekter mod langsigtede partnerskaber med systemforandrende ambitioner, må evalueringen også nytænkes.  

 

Systemisk forandring ændrer betingelserne for evaluering
Vejen til dyb og langvarig forandring er sjældent lineær. Når fonde indgår partnerskaber om komplekse samfundsproblemer, vil retningen ofte ændre sig i takt med, at ny viden opstår. Det kræver, at partnerskabet og styringen af dets aktiviteter bliver dynamisk – og at målepunkterne ikke låses for tidligt.  

I Epinion anbefaler vi en evaluerings- og læringspraksis, der understøtter kontinuerlig tilpasning. Strategisk læring er et centralt værktøj i den proces. Det handler om at bruge data og analytiske indsigter som pejlemærker – ikke blot målepunkter. Samtidig skal der skabes beslutningsrum, hvor nye retninger kan opstå, og gamle kan justeres, hvis de viser sig mindre virkningsfulde. Det kan for eksempel være faste møder, evaluerende workshops eller regelmæssige tjek-ind-sessioner i partnerskabet, som understøtter en læringskultur, hvor fremdrift vurderes og strategien justeres i takt med de erfaringer, der opstår undervejs.   

Evaluering bør ikke være en afsluttende status, men en kontinuerlig praksis og et redskab til strategisk udvikling. Målepunkter skal ikke kun tjene dokumentationens skyld, men fungere som indikatorer på forandring – tegn på, at man er på rette vej – og guide prioriteringer i fremtidige aktiviteter.  

 

Fonde har både et særligt potentiale og ansvar
Fonde adskiller sig fra andre aktører ved deres uafhængighed og evne til at tænke risikovilligt og langsigtet. Det giver fondene en særlig mulighed for at samle aktører på tværs af sektorer, igangsætte nye samarbejder og understøtte udvikling og eksperimenter – særligt dér, hvor det offentlige ikke har samme manøvrerum. Men netop derfor er det også vigtigt, at fondenes tilgang til evaluering og læring afspejler denne rolle: Skal fondene understøtte systemisk forandring, må dokumentation og opfølgning udvikles som en integreret og dynamisk del af arbejdet, der understøtter en læringskultur. 

 

Tidlige tegn på impact er vigtige strategiske pejlemærker
Når effekterne ligger mange år ude i fremtiden, bliver evnen til at identificere tidlige tegn på forandring afgørende. Det kan være nye samarbejder, ændret mindset eller lokale praksisændringer – for eksempel når kommunalt fagpersonale i sager om vold mod børn begynder at samarbejde på nye måder, får et styrket fokus på barnets perspektiv eller når nye aktører går sammen i det voldsforebyggende arbejde. Disse tegn på forandring udgør ikke det endelige mål og løser ikke de komplekse problemer i sig selv, men de bekræfter, at det lange sigte er muligt – og de spiller en afgørende rolle i strategiske beslutninger.  

Vi anbefaler, at fonde i tæt samarbejde med relevante partnere arbejder bevidst med at definere og dokumentere disse tegn. Ikke for at sætte flueben, men for at lære, tilpasse og accelerere i den rigtige retning.  

Tegn på impact opstår ofte i det konkrete arbejde – ude i praksis, tæt på borgerne og virkeligheden. Derfor er det vigtigt, at partnerskabet inkluderer de aktører, som er tættest på de tidlige forandringer. Det gør civilsamfundet til en central partner – ikke blot i løsningen, men også i læringen og den strategiske udvikling.  

 

Partnerskaber kræver tillid – og en lyttende tilgang
Når civilsamfund, offentlige aktører og fonde arbejder sammen, opstår et fælles rum for innovation og udvikling. Men det kræver, at relationerne bygger på tillid – ikke styring. Civilsamfundet er ofte de første til at identificere sprækkerne i velfærdssamfundet. De har ofte lokal indsigt, en tæt relation til borgerne og kapacitet til at handle hurtigt og meningsfuldt. Derfor bør civilsamfundet ikke blot høres, men inviteres ind i beslutningsrummet som ligeværdige partnere – det vil sige inddragelse i prioriteringer, mulighed for at præge problemforståelsen og indflydelse på, hvordan løsninger designes og implementeres. Det er i det rum, hvor stemmer fra praksis møder fondenes strategiske udsyn og det offentliges systemforståelse, at de stærkeste løsninger opstår. Det er samtidig her, at strategiske læringer kan opstå og deles i fællesskab. 

 

Fire skridt mod en ny evalueringspraksis
Så hvis fonde vil skabe dyb og varig impact gennem systemiske forandringer, kræver det mere end gode intentioner. Det kræver, at dokumentation, evaluering og læring tænkes dynamisk og strategisk – og bliver en aktiv del af selve forandringsarbejdet, fremfor blot opgørelser i en afsluttende rapport. Her er fire skridt, som kan styrke den retning: 

1. Brug data som pejlemærker – ikke som facit
   Evalueringsdata skal understøtte læring og bruges til at navigere i forandringsprocessen – ikke kun til at vurdere målindfrielse. Målet er ikke blot afrapportering, men at kvalificere beslutninger undervejs. 
2. Skab beslutningsrum som en kontinuerlig del af forandringsprocessen
   Systemisk forandring kræver løbende justeringer. Derfor bør der indtænkes faste møder og læringsfora, hvor man reflekterer over fremdrift og beslutter næste skridt sammen. 
3. Definér og identificér tidlige indikatorer på forandring
   Indikatorer på ændret adfærd, samarbejde eller mindset – selv i lille skala – er værdifulde. De viser, at forandring er mulig, og skal bruges aktivt til at justere og prioritere. Indikatorer på forandring skal bruges strategisk og guide næste skridt. 
4. Gør civilsamfundet til medskaber – ikke modtager
   Invitér civilsamfundsaktører ind i beslutningsrummet som ligeværdige partnere. Det betyder reelt medansvar for problemforståelse, retning og løsning – ikke blot implementering. 

Hos Epinion ser vi det som en af vores vigtigste opgaver at støtte fonde i dette arbejde. Vi udvikler evalueringsrammer, der fremmer læring, omsætter indsigter til strategiske beslutninger og sikrer, at impact ikke bliver noget, man først kigger på til sidst – men noget, der former hele processen. 

Ræk endelig ud til os, hvis I vil høre mere om, hvordan vi i Epinion arbejder med strategisk læring og evaluering – eller ønsker sparring på, hvordan I konkret kan udvikle evalueringsrammer, der understøtter systemisk forandring. 

Camilla Presutti Witt
MANAGER
cawi@epinionglobal.com