Vi er meget mere end meningsmålinger

January 10, 2024

Vi er på mange måder privilegerede i Epinion. Fordi vi har et af de stærkeste brands i den danske rådgiverbranche behøver vi sjældent forklare, hvem vi er. Men vi skal faktisk ofte forklare, bredden i vores rådgivning. De fleste kender os nemlig for meningsmålinger, men vi laver så uendeligt meget andet. Kast bare et blik på vores nye hjemmeside, som vidner om faglig dybde og innovativ rådgivning inden for så forskellige brancher som transport, turisme, kultur, uddannelse og ngo’er. 
 
God rådgivning handler i den grad om mennesker og kemi. Derfor er det vigtigt at forklare, hvem vi er. Selv kalder vi os sense-makers – et synonym for vores stærke sociale og faglige fællesskab, som rækker ud over det at være kollegaer. Vi er alle superspecialiserede nørder, når det gælder data og metode. Og vi er nytænkende rådgivere, når det gælder det kreative projektdesign og det kompetente kommercielle svar på vores kunders større spørgsmål. Det er vores drivkraft, om man vil. 
 
Bag vores fællesnævnere gemmer der sig en alsidighed af natur. Det er vi stolte af, fordi forskellighed beriger samtaler og folder nye perspektiver ud. Det gør det sjovt at gå på arbejde, og det skaber unikke løsninger og solid rådgivning til vores kunder. Derfor er vi også kendt for vores altid skræddersyede tilgang, fremfor standardkoncepter. 
 
Så ja, Epinion er meget mere end meningsmålinger.