En segmentering af turister med unikt indblik i behovsdimensioner styrker Norges turismesektor

Situation

Innovasjon Norge Reiseliv arbejder aktivt for at styrke Norges konkurrenceevne og sikre en bæredygtig udvikling af turismesektoren. Dette arbejde kræver et omfattende og fælles vidensgrundlag for norsk turisme – med indsigt i målgrupper, rejsevaner og rejselyst på tværs af markeder, samt Norges position som rejsemål. Innovasjon Norge Reiseliv har tidligere gennemført en segmentering af rejsende fra en række udenlandske markeder for at afdække, hvad der motiverer forskellige målgrupper til at vælge bestemte typer ferier og rejsemål – og hvordan Norge kan positionere sig stærkere internationalt.

Udfordring

For at lykkes med at tiltrække flere rejsende, er det afgørende at forstå, hvad de rejsende faktisk er på jagt efter, og hvilke behov de knytter til forskellige ferier. Feriebehov varierer - og det er kombinationen af disse behov, der afgør, hvilke oplevelser og destinationer der frister. Innovasjon Norge havde brug for en ny segmentering af rejser og rejsende, der kunne belyse, hvem de mest attraktive målgrupper er for det Norske marked, hvad der driver dem, og hvordan de vælger rejsemål og ferieformer. Samtidig var det nødvendigt at få et tydeligere billede af, hvordan Norge opfattes sammenlignet med konkurrerende destinationer.

Anbefaling

Målgruppeindsigten er en segmentering baseret på tidligere rejser, der viser, hvad der motiverer forskellige målgrupper til at vælge bestemte typer ferier og rejsemål – og hvordan Norge kan positionere sig stærkere internationalt. Ved at analysere de rejsendes følelsesmæssige behov og forventninger, har Epinion identificeret seks behovsdimensioner, der tydeligt adskiller forskellige målgrupper. Det giver Innovasjon Norge et solidt grundlag for at udvikle kommunikation, produkter og samarbejder med aktører i turismesektoren, der kan styrke konkurrencedygtigheden på en bæredygtig måde.