Transport & mobilitet
Vi skaber mobilitet, der virker i praksis. Mobilitet er en helt central del af hverdagen og samtidig et område med store samfundsudfordringer.
I vores transport- og mobilitetsteam arbejder vi i krydsfeltet mellem brugerindsigt, data og rådgivning, så viden bliver til beslutninger, der kan mærkes i drift, planlægning og udvikling. Vi hjælper bl.a. transportselskaber, statslige aktører, regioner, kommuner og private mobilitetsaktører med at forstå brugernes behov og adfærd og omsætte indsigter til handling.
Vi arbejder blandt andet med spørgsmål som:
- Hvilke konkrete tiltag kan skabe kundevækst og en bedre rejseoplevelse?
- Hvordan får vi flere til at vælge grønnere og mere bæredygtige transportformer?
- Hvordan skaber vi mobilitetsløsninger og kollektiv transport, der fungerer for forskellige målgrupper på tværs af livssituationer og geografi?
- Hvordan kan byrum, stationer og knudepunkter understøtte sammenhængende, tryg og effektiv mobilitet?
- Hvordan designer og forankrer vi indsatser, så de kan implementeres i praksis og skabe reel effekt?
For at kunne svare på den type spørgsmål går vi helt tæt på den virkelighed, som rejsende bevæger sig i – i busser, tog, metro, på cykel og til fods. Vi kombinerer kvalitative indsigter med solide kvantitative analyser og bruger fx observationer, travel-alongs og digitale kvalitative metoder til at forstå kontekst og friktioner i rejsen. Samtidig analyserer vi surveydata og større datasæt med statistiske metoder, så vi kan identificere segmenter, mønstre og udvikling over tid.
Målet er ikke kun at levere en analyse, men at gøre indsigter anvendelige. Derfor omsætter vi viden til beslutningsgrundlag, strategier og udviklingsprocesser, som kan bruges af dem, der planlægger, prioriterer og driver mobiliteten fremad. Resultatet er et klart helhedsbillede af brugere, brand og marked – og et stærkt grundlag for at skabe bedre mobilitet i praksis.