Metoden bag politiske meningsmålinger kræver til stadighed øget fokus
februar 27, 2026
I Epinions afdeling for Meningsmålinger og Samfundsvidenskab har vi set frem til valgkampen. Selvfølgelig fordi vi som vælgere selv skal stemme! Men især fordi vi sætter en stor ære i at måle, hvordan befolkningen vil stemme.
Offentligt tilgængelige meningsmålinger har en lang række demokratiske potentialer: De kan starte væsentlige politiske debatter. De kan give politikere et signal til løbende at rette sig ind efter vælgerne, frem for kun at gøre det hvert fjerde år. Og endelig kan den offentlige tilgængelighed af disse målinger udligne noget af den informationsskævhed, der findes mellem folk og Folketing.
Men, meningsmålingerne bærer også kimen til demokratiske udfordringer. De påvirker i sig selv vælgernes stemmeafgivelse. Mest evident ved, at når et parti har medvind i målingerne, så får endnu flere vælgere lyst til at stemme på partiet.
Det er ikke i sig selv et demokratisk problem. Men når vi ved, at disse effekter finder sted, så er det af absolut væsentlighed, at de målinger, der bringes, er lavet så godt som overhovedet muligt. Hos Epinion tror vi på, at det indebærer, at flest mulige kvalificerede blikke kigger os over skulderen. Og lad endelig disse blikke være skarpe! For det er svært – og måske også sværere end tidligere – at lave retvisende politiske meningsmålinger.
Tre centrale udfordringer
For det første er en meningsmåling af partitilslutning til Folketingsvalget 2026 ikke én statistisk test. Det er 12 forskellige, én for hver af de opstillingsberettigede partier. Og jo flere partier, jo flere statistiske tests, jo større bliver risikoen for, at mindst én af dem er forkert. Logikken gælder også i grøntsagsafdelingen (momsfritaget eller ej): Jo flere cherrytomater i bakken, jo større risiko for, at én af dem er dårlig. Og ligesom med mugne cherrytomater i en papbakke, så kommer én fejl i en meningsmåling sjældent alene. De statistiske tests er nemlig gensidigt afhængige, så hvis vi overestimerer et parti, så må vi underestimere et andet. Det betyder, at selv i det perfekte scenarie, hvor alle tager telefonen og besvarer vores måling, er der stadig omkring 40% risiko for, at mindst et parti ligger uden for vores rapporterede statistiske usikkerhed. Sådan er det bare.
For det andet, sker der i disse år nogle skift i vælgeradfærden, som udfordrer præcisionspotentialet i de politiske meningsmålinger. Flertallet af vælgere (53 pct.) skiftede parti ved folketingsvalget i 2022 sammenlignet med 2019. Faktisk skifter flere vælgere end nogensinde før parti mellem folketingsvalg. De demokratiske implikationer af denne udvikling afhænger af øjnene, der ser – men sikkert er det, at det gør det sværere at lave præcise meningsmålinger.
Politiske meningsmålinger i Danmark vejes nemlig ofte ”på plads” på baggrund af respondenternes svar på et spørgsmål om, hvad de stemte ved sidste valg. Til folketingsvalget 2026 spørger vi derfor ikke bare vores respondenter, hvad de vil stemme nu – vi spørger dem, hvad de stemte i 2022. Og så bruger vi den information til at inspicere og korrigere vores stikprøve i det omfang, vores stikprøve er forskellig fra valgresultatet i 2022. Denne proces kaldes en ”politisk vejning”. Problemet er, at når flere skifter parti mellem valg, så kan det være sværere at huske, hvad man stemte sidst. Og glemmebogens sider er ikke lige blanke for alle partier: For eksempel kan vi i vores løbende målinger se, at færre og færre respondenter svarer, at de stemte Nye Borgerlige til Folketingsvalget i 2022. Og hvis respondenternes svar på spørgsmålet om, hvad de stemte i 2022 bliver systematisk fejlbehæftet, ja så risikerer en politisk vejning at skabe større afvigelser, end den korrigerer!
For det tredje udgør de store sprogmodeller en potentiel ny trussel for al surveyforskning – herunder politiske meningsmålinger. For sprogmodeller bliver hele tiden bedre til at besvare menneskers spørgsmål. Og her er surveyspørgsmål ingen undtagelse. Det gør det sværere end nogensinde at skelne rigtige menneskers svar fra sprogmodellers. Og det åbner risikoen for, at nogen, hvad end det er økonomisk eller måske politisk motiveret, vil forsøge at underminere vores målinger med masseproducerede falske besvarelser.
Sådan arbejder vi på at overkomme dem
Hos Epinion arbejder vi lige nu på, hvordan vi kan overkomme disse udfordringer bedst muligt.
Hvordan vi bedst muligt kommunikerer den statistiske usikkerhed, som knytter sig til vores målinger. Så flest muligt forstår, hvad man kan sige ud fra vores data – og dermed også, hvad man ikke kan sige.
Hvordan vi kan tilpasse vores politiske vejning, så systematiske fejl i vælgernes genkaldelse af deres partivalg ved sidste folketingsvalg påvirker målingen mindst muligt – herunder om vi kan bruge spørgeteknik til at minimere disse fejl, og gentagne målinger til at undersøge dem nærmere.
Og ikke mindst, hvordan vi bedst muligt garderer os imod besvarelser afgivet af andet end danske vælgere.
Den nyeste status på dette arbejde ses i vores transparensrapporter, som vi håber, at du vil give et kig, hvis du gerne vil vide, hvordan vi laver vores målinger. Efter valget vil de data, vi indsamler under valgkampen, også blive en del af vores tilbud til forskere og studerende om at få adgang til vores datasæt. Hos Epinion tror vi nemlig på, at det bedste resultat opnås ved at flest mulige kloge hoveder kigger os over skulderen.
Den iboende statistiske usikkerhed kommer vi ikke udenom – men vi vil gøre vores for at minimere de øvrige fejlkilder!
Leder du efter mere info om vores valg-aktiviteter?
Så finder du det på denne side: Folketingsvalget 2026
