Situation
For Trafikkontaktrådet (TKR) er det vigtigt, at Bornholm både har en flyforbindelse og en færgeforbindelse. Konteksten for analysen er, at indenrigsruter i Danmark alle står midt i en brydningstid, hvor nogle flyselskaber skærer ned eller lukker ruter. Samme tendens ses, ifølge ACI Europe (Airport Council International), i andre europæiske lande hvor indenrigsflytrafikken endnu ikke er tilbage på før Corona niveau (5,9 pct under).1 Det gælder også på flyruten mellem Bornholms Lufthavn og Københavns Lufthavn, hvor bl.a. frekvensen er faldet, andelen af passagerer er faldet og priserne er steget de senere år.
Udfordring
Driftsomkostningerne forbundet med at drive en dansk indenrigsflyrute kommer til at stige i de kommende år pga. nye reguleringer inden for luftfart. Vi forventer, at en stor del af de øgede omkostninger på indenrigsruten mellem Bornholms Lufthavn og Københavns Lufthavn vil blive væltet over på passagerne i form af højere billetpriser. Bornholms Lufthavn, der drives af staten, tilgodeses i forbindelse med aftalen om grøn skattereform med 18,7 mio. kr. ud over grundbevillingen på 24 mio. kr. De 18,7 mio. kr. er øremærket til drift og vedligehold af lufthavnen.
Anbefaling
Analysen viser, at flyruten har en central funktion for flere dele af det bornholmske samfund. For at kunne fastholde en attraktiv flyrute, kan det overvejes at afsøge mulighederne for en PSO-ordning eller sociale rabatter til udvalgte målgrupper fx studerende eller pensionister. I førstnævnte går staten eller en anden offentlig myndighed ind og medfinansierer flyruten på samme måde, som det i dag er tilfældet med færgeforbindelsen. Til at understøtte en sådan dialog opstiller analysen tre scenarier for, hvordan staten kan yde flybetjeningen støtte ved at omprioritere nogle af de midler, som i dag bruges på færgetilskuddet.
