
Situation
Ballerup Kommune arbejder ud fra et fælles børne- og ungesyn, der har som grundlæggende værdi, at de skal have mulighed for at deltage i fællesskaber, hvor forskelle opfattes som en styrke. Som mange andre kommuner oplever Ballerup en udvikling, hvor en del af eleverne ikke kan rummes i almenområdet og derfor visiteres til specialtilbud.
Udfordring
Udviklingen medfører stigende udgifter, som på sigt risikerer at udhule økonomien på skoleområdet. På den baggrund har Epinion udarbejdet en analyse for Ballerup Kommune, som kommer 360 grader rundt om alle interessentgrupper på skoleområdet. På den ene side vurderes almenområdets økonomiske, fysiske og uddannelsesmæssige ressourcer til at arbejde inkluderende. På den anden side analyseres specialområdet i forhold til en samlet vurdering af faglig og økonomisk bæredygtighed i de eksisterende specialiserede tilbud, herunder om der er sammenhæng mellem eksisterende tilbud og behovene for specialiseret undervisning.
Anbefaling
Analysen konkluderer, at Ballerup Kommune står på et stærkt fundament med tilfredse forældre, elever og pædagogisk personale. Og en relativt lav segregeringsgrad, som dog har været støt stigende i de senere år, bl.a. fordi almenområdet aktuelt ikke er gearet til at rumme det stigende antal elever med særlige behov. Epinion anbefaler derfor, at; almenområdet geares gennem (videre)udvikling af mellemformer, opkvalificering og brug af nye metoder, fx co-teaching; specialpædagogiske kompetencer og tværfaglig support skal anvende markant mere tid på skolen; visitationen styrkes med større sigte på tilbageslusning til almenområdet samt at tidlig indsats opprioriteres. Analysen er formidlet i to rapporter, som kan downloades her: