Vinderne af Epinions to kronikpriser er fundet

April 16, 2021

Epinion indstiftede med Københavns Universitet i slutningen af 2020 to priser i projektet ”Indsigter”, som skulle belønne de studerende, som bedst kunne formidle deres faglige indsigter i ”mundrette bidder” i kronikform til modtagere udenfor akademia (Læs bedømmelseskriterier her). 

De to priser á hver 3000 DKR, som Epinion indstiftede, matcher Epinions eget fokus – nemlig at formidle indsigter let og forståeligt for modtagerneDet gælder både, når vi arbejder med kvantitative ”hard facts” og kvalitative ”sticky insights. 

det samlede Indsigter-projekt kom der over 64 artikler, som alle er blevet peer-bedømt af mere end 200 studerende og herefter vurderet af 60 faglige dommere. Ved de to Epinion-priser sad en jury med deltagelse af både Epinions egne eksperter og eksperter fra Københavns Universitet – hhv. professor Ayo Wahlberg fra Antropologisk Institut og adjunkt Frederik Hjort fra Institut for Statskundskab. 

Om de to kronikker samlet siger Epinions jury-medlem Maria Schwarz Lausten, Senior Manager: ”At kunne formidle faglige indsigter, som læsere udenfor egen faglig cirkel forstår og kan læse, er ikke let. Det er en disciplin, som ofte kræver at man kan skære ind til benet og træffe valg og fravalg, så pointerne ikke spænder ben for hinanden, i deres iver på at ville inddrage det hele på lige vilkår. Det er en disciplin i sense-making, hvor formidlingen af analytiske indsiger skaber mening for læseren. De to vinderkronikker er eksempler på netop dette og det har været inspirerende at læse.”  

Vinderne af Epinions Big-data pris 

Vinderne af Epinions Big Data-pris i 2021 er Josephine Arnfred & Stine Nørgaard Christensen, som begge studerer Statskundskab på Københavns Universitet. De vinder med deres kronik om kvindelige rollemodeller i STEM-fagene: ”Kvindelige rollemodeller skal fremhæves” 

Kronikken behandler den kønslige ubalance i STEM-uddannelserne og mulige løsninger på at tiltrække flere kvindelige studerende gennem brug af digitale kvindelige rollemodeller. Som kronikørerne skriver: 

Hvis vi som samfund ønsker at gøre op med den vedvarende kønslige ubalance på de uddannelser, der både aflønnes højt og som der kommer et stigende behov for i fremtiden, skal institutioner og organisationer altså til at få kameraet frem og sætte kvindelige rollemodeller i fokus. 

I bedømmelse af artiklen udtaler juryens medlemmer: 

Allan Toft Hedegaard Knudsen, Senior Manager & Head of Young Talent: Kronikken formår at skære igennem Coronaens fristelser og fokuserer forfriskende på en strukturel problematik om kønsskævhed i Danmark. Deres pointe er simpel: Rollemodeller virker. De fremfører deres pointe let, elegant og samfundsrelevant. Data spiller en vigtig rolle, men overtager aldrig styringen fra hovedpointen, som ikke handler om data, men om noget meget større. Kronikken har desuden humor og sproget og visualisering ligetil og let at forstå. Alt-i-alt en rigtig god kronik, som forhåbentlig mister noget af sin relevans, når kronikørernes pointe kommer ud og leve udenfor akademia.  

Frederik Georg Hjort, AdjunktPh.D. Institut for StatskundskabEssayet præsenterer et surveyeksperiment om effekten af kvindelige rollemodeller på kvinders søgning til STEM-uddannelser. Forfatterne demonstrerer overbevisende, hvordan kvantitative forskningsdesigns kan bidrage til at adressere vigtige samfundsproblemer 

Josephine og Stine vinder desuden den samlede Bachelorpris – hele Epinion ønsker stort tillykke med begge dele 

Vinderne af Epinions Thick-data pris 

Vinderne af Epinions Thick Data-pris i 2021 er Esben John Ronan fra IT & Cognition på Københavns Universitet. Han vinder med sin kronik om Coronanas larmende skeptikere – conspiritualist Holy Wars at Christiansborg 

Kronikken behandler konspirationsteoretikere og Corona-skeptikeres opfattelse af verden og sætter det i en teoretiske ramme, som giver læseren en ny forståelse. Kronikøren skriver bla.: 

How could they hold two so contrasting worldviews simultaneously? Inspired by Michael Barkun, I believe the answer lies in a set of common metaphysical principles that undergird each worldview:  

1) Nothing is as it seems (…) 2) Everything is connected: and 3) Everythinghappens for a reason”. 

 I bedømmelse af artiklen udtaler juryens medlemmer: 

Ayo Wahlberg, professor, Antropologisk InsitutEssayet viser fortrinligt, hvordan usandsynlige alliancer kan opstå i en situation af opbrud, som det skete under coronaens ’conspiritualist’ ansamlinger, hvor fælles metafysiske principper kitter sociale grupperinger sammen.” 

Allan Toft Hedegaard Knudsen, Senior Manager & Head of Young Talent skriver: ”Kronikøren tager et fænomen, som gennem det seneste år har været lige foran alles øjne, men som har været svært at begribe. Kronikøren formår at give læseren en bedre forståelse af et fænomen, som ser ud til at blive en fast bestanddel af verden, som den er. Kronikøren skal særligt roses for sin bogstavelig talt unikke dataindsamling, som næsten runger i ørerne af larmende potter og pander og tydeligt fremkalder billeder på nethinden af demonstranternes væsen og væren. Som læser sidder man med følelsen af, at dataindsamlingen er unik, men indsigterne er generelle 

De samlede vindere kan findes her: 

https://www.indsigter.net/awards

Indsigter udgives desuden som en trykt kroniksamling og kan købes non-profit hos Academic Books senere på året: https://www.academicbooks.dk/ 

More in Buzz

Or go to Buzz overview