Epinion indstifter to priser til den bedste kronik skrevet af en studerende
January 15, 2021
Vi arbejder målrettet i Epinion for at sikre, at vores analyser bliver formidlet præcist og visuelt. Det er afgørende, at vores analyser rent faktisk giver mening hos modtageren, og ikke bare havner i skuffen.
Derfor bifalder vi absolut Københavns Universitets projekt ”Indsigter”. Målet med projektet er at formidle studerendes faglige indsigter i mundrette bidder – i øjenhøjde, og til modtagere uden for akademia.
Projektet opstod i lockdown i foråret 2020, hvor mere end 140 studerende fra Københavns Universitet deltog i 14 essaykonkurrencer, som resulterede i bogen CoronaTanker, der udkom til semsterstart med de bedste essays. Her var Epinion sponsor og hovedsponsor for udgivelsen på Statskundskab.
”Indsigter”-projektet går væk fra essays og fokuserer på kronikformatet. Det er en meget relevant måde at sikre kort og præcis formidling af en indsigt – ofte med et samfundsrelevante perspektiv.
De to priser, som Epinion har indstiftet i samarbejde med Københavns Universitet tager direkte udgangspunkt i Epinions egne styrker: Arbejde med at give big og thick data mening på visuelle måder.
Epinions priser tildeles den studerende som på bedst mulig vis formår at formidle kompleks kvalitativ eller kvantitativ data og analyse på en let tilgængelig og visuel måde. Der lægges vægt på, at den studerende har arbejdet med
1) avancerede kvalitative/kvantitativ analyse- og dataindsamling
2) formår at udvælge de vigtigste substantielle indsigter og
3) formår at formidle indsigterne gennem kreativ visualisering.
Konkurrencen er åben for alle studerende på Københavns Universitet og fristen for at indsende kronikken er d. 28-01-21 via hjemmesiden nedenunder. De indsendte kronikker vurderes af medstuderende i peer-reviews og af en jury, som består af Maria Schwarz, Senior Manager og Allan Toft Hedegaard Knudsen, Senior Manager & Head of Young Talent fra Epinion. På Thick Data-prisen deltager desuden professor Ayo Wahlberg fra Antropologisk Institut og i Big Data-prisen deltager adjunkt Frederik Hjort.
Vi ser i Epinion frem til at kunne læse kronikkerne og uddele priserne på hver 3.000 DKK.
Du kan læse mere om projektet og samarbejdet på ”Indsigters” hjemmeside: https://www.indsigter.net/