Hvilken betydning har køn for unges uddannelsesvalg?

Situation

Det danske arbejdsmarked viser tydelige kønsforskelle inden for flere fagområder. Håndværksfagene er fx domineret af mænd, mens sundheds- og omsorgssektoren stadig betragtes som ”kvindefag”. Det kønsopdelte arbejdsmarked skaber udfordringer, ikke blot for den enkelte, som kan føle sig begrænset i valg af jobmuligheder, men også for arbejdspladserne og for samfundet som helhed. Når arbejdsmarkedet er opdelt efter køn, udnyttes de tilgængelige ressourcer ikke optimalt, hvilket kan medføre skæv fordelt ledighed og mangel på arbejdskraft. Derfor har en række arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer slået sig sammen for at blive klogere på årsagerne til det kønsopdele arbejdsmarked.

Udfordring

For at forstå kønsskævheden er det ikke nok at se på, hvilke jobs og sektorer mænd og kvinder vælger efter endt uddannelse. Det er også nødvendigt at forstå, hvordan kønsskævhed påvirker unges valg af uddannelse. Oplever unge – bevidst eller ubevidst - at der er uddannelser, som de ikke passer til på grund af deres køn, kan det medføre fravalg af specifikke uddannelser og derigennem opretholdelse af det kønsopdelte arbejdsmarked.

Anbefaling

Epinion har på den baggrund gennemført en stor surveyeksperimentel undersøgelse, som afdækker hvordan køn og forestillinger om køn påvirker unges uddannelsesvalg. Analysen viser, at kønsbalancen på uddannelserne i sig selv ikke er afgørende for unges uddannelsesvalg. Det er til gengæld uddannelsers ry, som enten maskuline eller feminine. Skal mønsteret brydes er det derfor essentielt, at både uddannelsesinstitutioner og politikere arbejder målrettet med deres kommunikation omkring uddannelser.