Situation
Frivilligt arbejde er en grundsten i det danske civilsamfund. Det er en forudsætning for foreningslivet og lokale fællesskaber og derigennem den lokale sammenhængskraft. Men det frivillige engagement er under udvikling. Det gælder i de måder, hvorpå danskerne ønsker at engagere sig, hvilke krav de stiller til organisationerne og potentielt også, hvad der motiverer dem. Det sætter nye krav til frivilligorganisationerne ift. at tilpasse nye tendenser for at fastholde og tiltrække frivillige.
Udfordring
Nye krav om fleksible rammer for deltagelse blandt frivillige udfordrer bl.a. idrætsforeningerne som udfordres i matchet mellem frivilliges forventninger og foreningens behov og tilbud. Mens der udtrykkes velvilje fra flere unge om at engagere sig frivilligt, har forpersonerne udfordringer med at tiltrække unge og matche deres ønsker. Samtidig oplever flere forpersoner udfordringer med at få varetaget bestyrelsesarbejde, mens flere ældre udtrykker ønske om administrative opgaver på ad hoc-basis.
Anbefaling
Epinion har identificeret væsentligste barrierer for lokal rekruttering og fastholdelse af frivillige for DGI/DIF. Vi anbefaler fokus på anerkendelse af episodisk frivillighed, afmystificering af bestyrelsesarbejde og outsourcing af administration. Dertil anbefales en målrettet rekrutteringsstrategi: Har man én gang været frivillig, er det sandsynligt, at man kommer tilbage, og fokus på unge er derfor central. Dertil er børnene vejen til forældrene og mange kan rekrutteres, når børnene er aktive.