Kan vi gennem en særlig socioøkonomisk tildeling bane vejen for lighed og mindre social arv?

marts 13, 2024

Hvordan fremmer vi lighed i samfundet? Hvornår og hvordan skal vi sætte ind, hvis vi vil skabe et samfund, hvor alle har samme muligheder? Og er det overhovedet muligt at skabe et samfund, hvor politiske og etiske idealer om lige muligheder kan realiseres i praksis? 

Det er nogle af de store spørgsmål, som vi konstant søger at besvare og finde nye løsninger på i en moderne velfærdsstat som den danske. Og det er særligt afgørende at være insisterende og ambitiøs heromkring på dagtilbuds- og uddannelsesområdet, der udgør kimen til et godt og langt arbejdsliv senere hen. 

Forskning om tidlige indsatser for børn viser positive økonomiske effekter ved særlig støtte til børn med socioøkonomisk udsat baggrund. Lighed er altså ikke bare et politisk ideal af moralske årsager, men det er også en god samfundsøkonomisk investering at tilgodese de særligt udsatte bl.a. ved at sætte tidligt ind. 

Derfor fremhæver Reformkommissionen, at der er behov for øget socioøkonomisk tildeling af midler både i skole og dagtilbud. Samlet peger både kommissionen og forskningen på en række positive effekter ved at understøtte lige muligheder for børn og unge gennem socioøkonomiske tildelinger: 

1. Støtte til udsatte børn: Brugen af socioøkonomiske kriterier sikrer, at børn fra udsatte hjem, får den nødvendige støtte til at blive løftet både fagligt og socialt. Dette er vigtigt for at give alle børn lige muligheder for at udvikle sig og trives. Effekterne af tidlige indsatser strækker sig langt ud over de tidlige barndomsår og påvirker alt fra uddannelsesmuligheder til helbred og adfærd i voksenlivet. 

1. Samfundsøkonomisk perspektiv: Fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det fordelagtigt, at de mest udsatte børn går i dagtilbud og skoler med de bedste forhold, herunder ledelse og medarbejdere.  

1. Forøgelse af social mobilitet: Ved at fokusere på børn fra socioøkonomisk udsatte baggrunde og sikre dem bedre uddannelsesmuligheder, kan man bidrage til at øge den sociale mobilitet i samfundet. Der er dokumenteret, at øget kvalitet i dagtilbud kan reducere effekten af en socioøkonomisk baggrund senere i livet. 

Det er kommunerne, der har det bedste kendskab til de individuelle dagtilbud og skoler, hvor indsatserne overfor børnene er forankret. Derfor har kommunerne også et særligt ansvar for at fordele ressourcerne så optimalt som muligt.  

Der er allerede en række kommuner, som anvender forskellige modeller for socioøkonomisk tildeling specifikt i forhold til specialundervisningsområdet1, hvor der også for mange er et stort behov for økonomisk styring, da det i stadig stigende grad er udgiftsdrivende for mange kommuner. Undersøgelser viser også, at cirka halvdelen af de danske kommuner anvender en form for socioøkonomiske kriterier, når de skal fordele ressourcerne på daginstitutionsområdet2.  

Derfor er der for kommunerne store fordele ved at arbejde med databaseret  ressourcetildeling 

Men modellernes potentiale rækker langt ud over økonomistyring: De har potentiale til mere retfærdig fordeling og derigennem mere lige adgang til livsmuligheder generelt. I Epinion har vi udviklet en model, som mange danske kommuner i dag bruger til tildeling af midler på specialområdet. Modellen er kendetegnet ved: 

1. Et datagrundlag, der tegner det fulde billede: Modellen anvender over 190 karakteristika for hvert enkelt barn og dennes forældre, hvilket giver en meget detaljeret og præcis forståelse af deres socioøkonomi.  

1. Præcis forudsigelse af støttebehov: Med en korrekthed på 86% i at kategorisere behov for specialundervisning – en markant højere nøjagtighed end lignende modeller – kan Epinions model forbedre tildelingen af ressourcer til specialundervisning. 

1. Objektiv og retfærdig ressourcefordeling: Modellen tillader en objektiv vurdering af behov, hvilket er afgørende for at sikre retfærdighed i tildelingen af ressourcer. Dette er særligt relevant i lyset af de budgetmæssige udfordringer, mange kommuner står overfor. 

1. Understøttelse af budgetplanlægning: Ved at give en klar forudsigelse af fremtidige støttebehov, kan modellen hjælpe kommuner med at planlægge deres budgetter mere effektivt og præcist, hvilket kan sikre bedre rammer for de enkelte skole- og dagtilbud. 

1. Gennemsigtighed i tildelingsprocessen: Modellen tilbyder en transparent tilgang til fordeling af midler, hvilket kan forbedre tilliden til systemet blandt både institutioner og borgere. 

1. Fokuseret støtte til udsatte elever: Ved at identificere børn med særlige behov præcist, sikrer modellen, at udsatte elever får den hjælp og støtte, de har brug for, for at sikre lige uddannelsesmuligheder. 

Samlet set giver Epinions socioøkonomiske tildelingsmodel en betydelig forbedring i forhold til at adressere de specifikke og varierende behov hos elever i det danske uddannelsessystem. Og det er helt afgørende for både at fremme lighed og retfærdighed i tildelingen af uddannelsesressourcer og samtidig at sikre, at kommunerne bruger deres ressource mest effektivt. 

Vil du høre mere om vores arbejde med tildelingsmodeller, så kontakt Christian Fischer Vestergaard eller Thomas Haase Jensen