Sådan engagerer du danskerne

Mens organisationerne kæmper om de samme ildsjæle, viser undersøgelser, at langt flere danskere har lyst til at engagere sig. Spørgsmålet er, om organisationerne lykkes med at møde dem, hvor de er. Med lanceringen af ’Sådan engagerer du danskerne’ giver vi vores bud på et målgruppeværktøj til at arbejde strategisk med tiltrækning og engagement af eksisterende og nye typer frivillige. 

 

Flere har lyst til at engagere sig – men de skal mødes på nye måder

Når vi taler om frivillighed, kommer mange hurtigt til at tænke på den stabile kerne af frivillige, der år efter år får foreningshjulene til at dreje. Men frivillighed er langt bredere end det. På tværs af nye generationer, livssituationer og motivationsmønstre ser engagementerne forskellige ud og udfordrer den efterhånden forældede forestilling om, hvem den frivillige er eller ser ud. Hvis frivilligorganisationer vil lykkes med at engagere flere, er det derfor fortsat centralt at forsøge at forstå de mange forskellige måder, mennesker i dag ønsker at bidrage på.

 

Frivilligheden er bredere, end vi tror
Næsten syv ud af ti danskere kan faktisk se sig selv som frivillige – hvis rammerne er de rette. Alligevel oplever mange organisationer, at det er blevet sværere at rekruttere og fastholde frivillige.

Det skyldes ikke, at lysten til at engagere sig er forsvundet – men at engagement i dag ser anderledes ud. Frivillighed spænder fra den klassiske bestyrelsespost i lokalforeningen til den unge med funktionsnedsættelse, der bidrager digitalt, eller den nydanske forælder, der gerne vil hjælpe, men ikke genkender sig selv i de eksisterende rammer.

 

Når vi leder de samme steder, får vi de samme frivillige
Frivillige rekrutterer ofte gennem netværk og mund-til-mund. Det virker – men det virker bedst på dem, der ligner den frivillige selv. Resultatet er, at mange organisationer ender med at fiske i den samme pulje. Og når alle leder de samme steder, føles det hurtigt, som om man går efter de samme kræfter.

Det er ikke kun et rekrutteringsproblem. Det er også et mangfoldighedsproblem. Når frivillige hovedsageligt kommer fra ét socialt lag, risikerer civilsamfundet at blive et ekkokammer. Fællesskaber og løsninger formes ud fra et begrænset udsyn – og dem, man forsøger at hjælpe, har ingen stemme.

 

Frivillighed er ikke et nulsumsspil
For den enkelte starter og slutter frivilligrejsen sjældent med én organisation – og den slutter heller ikke nødvendigvis der. Den begynder måske som elevrådsmedlem, fortsætter i en lektiecafe under den videregående uddannelse og flytter sig senere til nye typer af engagement.

Derfor skal der også i endnu højere grad tænkes i, hvordan man rekrutterer til frivillighed – ikke bare til sin egen organisation. Hvis organisationerne tør slippe tanken om, at frivillige “tilhører” organisationen, kan hele frivillighedens økosystem i stedet blive styrket. Fastholdelse handler ikke om at holde på den enkelte – men om at fastholde deres engagement.

 

Et nyt værktøj til at komme i gang
I Epinion har vi i samarbejde med TrygFonden udviklet værktøjet ’Sådan engagerer du danskerne’.

Det er målrettet jer, der arbejder med frivillighed – både på strategisk niveau og ude i praksis. Værktøjet hjælper jer med at:

• få øje på nye typer af frivillige,
• justere jeres eksisterende tilbud,
• og udvikle nye veje ind i jeres fællesskab.

Det er ikke en løsning i sig selv. Men det er et redskab til at gentænke rekruttering og engagement – og til at starte samtalen om hvordan.

 

Læs mere og få adgang til værktøjet her: Sådan engagerer du danskerne