Stil skarpt på hvordan I som kommune kan skabe trygge byrum

Situation

Københavns Kommune har gennemført sin årlige tryghedsundersøgelse side 2009, og med dette stærke afsæt har kommunen kunnet spore udviklingen i borgernes tryghedsfølelse og kriminaliteten både for hele kommunen og i dens lokalområder. Undersøgelsen omfatter flere dimensioner af tryghed, herunder generel tryghed i nabolaget, tryghed i aften- og nattetimerne, bekymringer omkring kriminalitet, og tillid til nabolagets og myndighedernes hjælp.

Udfordring

Undersøgelserne har gennem mere end et årti været anvendt til at følge udviklingen, men det er nødvendigt med et ekstra analytisk lag for at forstå historierne bag tallene: Hvad påvirker tryghedsfølelsen blandt københavnerne? Hvorfor er der lokale forskelle i tryghedsoplevelser på tværs af byens forskellige bydele? Og hvordan påvirker forskellige faktorer tryghedsfølelsen især i aften- og nattetimerne?

Anbefaling

Resultaterne fra Tryghedsundersøgelsen 2023 viser en høj generel tryghedsfølelse blandt københavnere, men med signifikante forskelle mellem bydelene. For at forbedre tryghedsfølelsen, især i de bydele hvor utrygheden er højere, kan det være gavnligt at fokusere på de lokale indsatser, som kommunen kan understøtte. Belysning af kommunens områder og trafikarealer er en af de myndighedsopgaver, hvor Københavns Kommune kan have direkte indflydelse på borgernes tryghed, og som vi ved, der har betydning for trygheden. Analysen sigter derfor i 2023 mod at opnå en dybere forståelse af sammenhængen mellem belysning og tryghed, og hvordan belysning bedst kan anvendes til at øge trygheden i byen. Kvalitative analyser understreger vigtigheden af belysning for borgernes oplevede tryghed, hvor utilstrækkelig belysning ofte er forbundet med en højere risiko for ubehagelige hændelser, og at mange især kvinder derfor undgår sådanne dårligt oplyste områder.