Ny ungdomsuddannelse og højere adgangskrav: Vil de unge med lavere karakterer blive tabt?

Ifølge regeringens udspil skal de nye ungdomsuddannelser skabe bedre rammer for unge, der søger en mere praktisk orienteret karrierevej og give dem faglige kvalifikationer, der kan omsættes direkte på arbejdsmarkedet. Samtidig lægges der op til at hæve adgangskravet på STX og HHX til et gennemsnit på minimum 6.

Formålet med adgangskravet er, at unge uden det nødvendige faglige grundlag undgår at starte på et akademisk uddannelsesspor, der måske ikke passer til deres styrker, men i stedet sikrer at de får mere målrettede og realistiske muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse. Dog viser en analyse lavet af Epinion, at en betydelig andel unge med et gennemsnit fra folkeskolen under 6 både starter på og gennemfører lange videregående uddannelser. Dette illustreres i figuren herunder.

Figur 1: Hver femte gymnasieelev med et karaktersnit mellem 5 og 6 har færdiggjort en lang videregående uddannelse

Note: Andelen af gymnasiedimittender fra 2015, der har færdiggjort en uddannelse i 2023, opdelt efter karak-tergennemsnit ved de lovbundne prøver i grundskolen. En lang videregående uddannelse omfatter bachelor-, kandidat- og forskeruddannelser. Grupperne summerer ikke til 100 pct., da de manglende procenter repræsenterer andelen uden færdiggjort videregående uddannelse. Opgørelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse og LVU: Lang videregående uddannelse.

Med den nye reform vil denne gruppe blive udelukket fra de gymnasiale uddannelser blot grundet deres karakterer i folkeskolen. Selvom unge med høje karaktersnit generelt også søger mere mod universiteternes lange videregående uddannelser, er der stadig omkring 4.000 unge, som nu risikerer at blive afgrænset fra universiteterne, og hvor en stor andel faktisk ville gennemføre disse studier.

Figur 2: Selvom en større andel unge med højere snit fra folkeskolen gennemfører lange videregående uddannelser, er det også størstedelen af unge med et snit mellem 5 og 6, der gennemfører

Note: Andelen af uddannelsesforløb på lange videregående uddannelser gennemført i 2023 blandt gymnasiedimittender fra 2015, opdelt efter karaktergennemsnit ved de lovbundne prøver i grundskolen. En lang videregående uddannelse omfatter bachelor-, kandidat- og forskeruddannelser. Opgørelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.

Bliver det nye karakterkrav indført, vil det selvfølgelig ikke kun have betydning for valg af ungdomsuddannelse, men det vil også påvirke uddannelsessøgning mod de videregående uddannelser. Ser man på sammenhængen mellem valg af lang videregående uddannelse og karaktersnit fra folkeskolen, vil det i særlig grad ramme søgningen mod de samfundsvidenskabelige og humanistiske studier, mens de natur- og sundhedsvidenskabelige samt tekniske studier i mindre grad bliver påvirkede.

Figur 3: Der er en overrepræsentation af unge med lavere karaktersnit, som søger mod samfundsvidenskabelige og humanistiske studier

Note: Fagområdet for de gennemførte lange videregående uddannelser i 2023 blandt gymnasiedimittender fra 2015, opdelt efter karaktergennemsnit ved de lovbundne prøver i grundskolen. En lang videregående uddannelse omfatter bachelor-, kandidat- og forskeruddannelser. Opgørelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.

Regeringens tilgang indebærer en vis forenkling af, hvad der kræves for at lykkes på en videregående uddannelse: Karakterer fra folkeskolen kan næppe stå alene som målestok for potentiale i forhold til forskellige uddannelser, og reformen risikerer at fjerne adgangen for mange unge, som trods startvanskeligheder har både motivationen og evnerne til at færdiggøre en længere akademisk uddannelse. Vores analyser viser, at selvom der er en sammenhæng mellem karaktersnit, og om man gennemfører en lang videregående uddannelse, så det størstedelen også af dem med karaktersnit under 6, der gennemfører de universitetsuddannelser, de påbegynder.

Med indførelsen af de nye erhvervsrettede gymnasiale uddannelser og de højere adgangskrav rejses spørgsmål om, hvordan uddannelsessystemet bedst kan støtte unge med forskellige faglige baggrunde. Når adgangskravene til gymnasiale uddannelser hæves, vil det udelukke en gruppe unge, som, selv med lavere karakterer fra folkeskolen, tidligere har vist sig i stand til at gennemføre lange videregående uddannelser. Men hvordan sikrer vi dem, at EPX bliver lige så attraktivt som de gymnasiale uddannelser, de kender?

Her er vores bud på vigtige opmærksomhedspunkter i etableringen af EPX: 

• Placering: Lige nu er det erhvervsskolerne, der har de bedste rammer for EPX, men det er på gymnasierne, der har de mest attraktive sociale miljøer, hvis man spørger de unge. Det er vigtigt ved etableringen af EPX, at det faktisk bliver den samme dør, de unge går ind af til de gymnasiale uddannelser: Placerer man EPX på en erhvervsskole, vil uddannelsen ikke få samme status som STX. 
• To eller tre år: De unge bestemmer selv deres efterfølgende muligheder efter EPX, når de bestemmer længden af deres ungdomsuddannelse. Der ligger altså stadig et valg i EPX, som ikke findes på STX – og netop fraværet af valg, er noget af det, der gør STX attraktiv for de unge. Tidspunktet for, hvornår valget om to- eller tre-årig EPX skal tages af den unge, er derfor en central beslutning for valget af EPX’en – jo senere valget kan træffes, jo mere attraktivt for de unge. 
• Fysiske rammer: Når en større del af undervisningen skal være praktisk, skal lokaler og udstyr være gearet til at kunne understøtte en relevant og interessant undervisning. Vi ved fra EUD-området, at slidte lokaler og forældet udstyr er en hæmsko for udbytterig undervisning. Derfor vil det kræve en markant investering i det rette udstyr både ifm. etableringen af EPX men også løbende, hvis uddannelsen skal placeres sammen med eksisterende STX-udbud.
• Undervisere: At tilbyde praksisnær undervisning stiller store krav til underviserne. Det kan være særligt udfordrende for lærere at gøre undervisning i grundfag (som dansk og matematik) praksisnært, og derfor bliver det en vigtig opgave dels at rekruttere de rette undervisere og dels at opkvalificere nuværende medarbejdere til at kunne afholde inspirerende og meningsfyldt undervisning af høj kvalitet.

Det vanskelige er ikke at lave nye uddannelsestilbud, men at sikre at de nye uddannelser vil få samme statusniveau, og at unge vil se dem som attraktive alternativer til de gymnasiale uddannelser. At sikre opbakningen til EPX kræver andet end en reform, og i sidste ende bliver uddannelsen først en succes, når de unge ændrer deres syn på uddannelsesvalg. 

Kritikere mener, at reformens fokus på adgangskrav kunne være bedre investeret i at udvikle uddannelser, der hjælper alle unge, uanset karaktergennemsnit, med at opnå den bedst mulige uddannelsesmæssige og faglige udvikling. Her har vi præsenteret fire bud på, hvad man kunne fokusere på for at give EPX de bedste forudsætninger.  

Vil du høre mere om vores arbejde med at understøtte og forstå unges uddannelsessøgning, så kontakt Nadia og Kirstine.