Høje svarprocenter – er de indsatsen værd?
juni 19, 2025
Faldende svarprocenter skaber udfordringer for dataindsamling, men er en høj svarrate altid lig med bedre kvalitet? Lær hvordan din organisation kan navigere i denne kompleksitet.
Svarraten på spørgeskemaer er faldende på tværs af invitationskanaler og lande. På den ene side er dette et problem: En høj svarrate tænkes af mange som et kvalitetsstempel, der fortæller, at der som minimum ikke gik noget galt, og at indsamlingen måske endda gik godt! Derudover giver flere svar mere statistisk udsagnskraft (power) og reducerer størrelsen på den potentielle bias, som en undersøgelse kan være underlagt.
På den anden side fortæller en lav svarprocent ikke nødvendigvis om en fejlbehæftet måling. Svarprocenten i Epinions exit-poll ved 2024-valget til Europa-Parlamentet steg hurtigst fra kl. 18 og frem mod udgivelsen kl. 20. Men i samme periode blev målingen ikke mere præcis. På samme måde finder PEW Research Center, at der i USA ikke er en sammenhæng imellem svarprocenter og præcisionen i telefonmålingers evne til at måle partivalg og religiøsitet.
Forholdet mellem svarprocenter og kvalitet er derfor ikke lige til. Og de fleste ville da nok også foretrække en repræsentativ stikprøve med en svarrate på 25% frem for en undersøgelse, hvor en svarrate på 50% var sikret ved, at alle mænd i stikprøven svarede, mens alle kvinderne lod være. Men sikkert er det, at et vist niveau af besvarelser er en nødvendig betingelse for at bedrive spørgeskemaundersøgelser. For hvis ingen svarer, så virker metoden ikke.
One size fits some
Surveyforskningen har peget på en række indsatser, der kan øge svarraten. Gør skemaet så hurtigt at udfylde som muligt – det vil sige med færre og nemmere spørgsmål. Send flere og hurtigere påmindelser. Personliggør invitationen. Tilbyd respondenterne sikre incitamenter, f.eks. et gavekort til alle, der svarer.
Problemet er bare, at alle disse indsatser kommer med tilhørende udfordringer. Kortere skemaer giver mindre viden om de respondenter, der svarer. Respondenter bliver irriterede over for hurtige påmindelser. Personliggjorte invitationer kan øge respondenters tilbøjelighed til ikke at svare sandfærdigt, fordi de føler sig mere ”overvågede”. Og incitamenter er ikke bare dyre – de tilvænner måske også respondenter til monetær belønning for besvarelser i et økonomisk ræs mod bunden, hvor kun de mest bemidlede projekter til sidst kan forvente svar.
Der er derfor ikke nogen sikker vej til den nødvendige svarprocent. Sikkert er det dog, at indsamlingsdesignet bør tænkes holistisk ift., hvem vi vil spørge, og hvad vi vil spørge dem om. En ren web-undersøgelse er f.eks. en dårlig idé, hvis vi vil undersøge niveauet af digitale kompetencer blandt ældre – for så får vi ikke fat i de mest digitalt udfordrede og kommer til at overvurdere digitale færdigheder. Mens en ren telefonindsamling er mindre hensigtsmæssig, hvis vi skal måle tilliden til fremmede – for så får vi ikke fat i de mindst tillidsfulde, der aldrig tager telefonen, når de ikke kender nummeret. Et indsamlingsdesign bør derfor altid tænkes i forhold til hvilken målgruppe, vi vil undersøge – og hvilket fænomen vi vil undersøge iblandt dem. F.eks. lykkedes vi i samarbejde med ROCKWOOL Fonden at udvikle et indsamlingsdesign, der sikrede en høj svarprocent og en bred repræsentativitet blandt en notorisk udfordrende målgruppe: De unge.
Bliv klogere med systematiske eksperimenter
For at kunne træffe de bedste designvalg er det vigtigt, at vi får udvidet listen af hvilke indsatser, der virker, og for hvem! Det kræver randomiserede eksperimenter, hvor nogle respondenter – tilfældigt – inviteres på én måde, og andre inviteres på en anden måde for at se, hvad der virker bedst. Deri ligger selvopofrelse. For det betyder, A) at vi gør dataindsamlingen mere kompleks for os selv, og B) at vi prøver forskellige strategier af, frem for at gå med hvad, vi tror, virker bedst.
Men det er sådan, vi bliver klogere. Så hvis du på din arbejdsplads, til din forskning eller i din organisation står overfor at lave en dataindsamling med spørgeskemaer, så overvej, om indsamlingen kan bruges til at teste invitationsstrategier af! Og hvis du beslutter dig for at teste ting, så test gerne flere variationer af samtidigt. Hvis du udlodder gavekort, så varierer beløbene tilfældigt. Hvis du sender en invitation, så varierer overskriften tilfældigt. Hvis dit skema er langt, så variér skemalængden tilfældigt. Så undgår vi alt for snævre resultater.
Derfor anbefaler Epinion
En lav svarrate kan altså godt vidne om manglende datakvalitet – men behøver ikke at gøre det! Forholdet mellem svarrater og kvalitet er komplekst, og afhænger ikke bare af hvor mange, der har svaret, men også hvem, der har svaret, og hvad, de har svaret på. Tre anbefalinger kan dog hjælpe os med at navigere i denne kompleksitet:
- Stil kun de nødvendige spørgsmål – og gør dem så nemme at svare på som muligt. Respondenters svarvillighed er et fælles gode, som vi skal værne om.
- Overvej altid invitationsopsætning, incitamentsstruktur og tilgængelighed i forhold til undersøgelsens specifikke emne og målgruppe.
- Overvej at implementere et eksperiment, hvor I afprøver hvilke indsatser, der kan hjælpe på svarprocenten.
