Er det børn og unges ansvar at elske deres egen krop?
marts 31, 2025
I en tid med stort fokus på børn og unges mentale sundhed, er det vigtigt at forstå, hvordan kropsopfattelser spiller en central rolle for deres trivsel. Derfor er det positivt, at Trivselskommissionen anbefaler at give børn og unge et mere nuanceret forhold til kroppe, kropsstørrelser og udseende for at styrke selvværdet. Men vi risikerer at efterlade børn og unge alene med et nyt ideal om kropspositivisme. Den største udfordring er, at ansvaret for at lære at elske sin egen krop ofte placeres på børn og unge selv.
En tidlig kropsbevidsthed
Børn og unge oplever tidligt, at en krop kan være rigtig eller forkert på grund af dens vægt. Det fylder meget – også hos de mindste børn – hvordan en rigtig og sund krop ser ud. Det bekræftes af en undersøgelse, som Epinion har gennemført på vegne af Center for Sundt Liv & Trivsel. Oplevelser og tanker om kroppen påvirker i høj grad børn og unges selvværd og selvopfattelse. Derfor er det rigtig positivt, at Trivselskommissionen i sine seneste anbefalinger fokuserer på netop denne sammenhæng ved at anbefale, at børn og unge i højere grad bliver præsenteret for forskelligartede kroppe og realistiske kropsopfattelser.
Forskelligrettede kropsidealer kan skabe et dobbeltpres
I Epinions undersøgelse af, hvordan sprog om krop og vægt påvirker børn og unges trivsel fremgår det tydeligt, at deres kropsopfattelser påvirkes af deres omgivelser. De adopterer lynhurtigt sprogbrug fra deres omgivelser – fra familie, venner og sociale medier. Men sproget former ikke kun deres ordforråd, det påvirker også deres tankegang og selvopfattelse allerede fra en tidlig alder. Når vi lytter til børn og unge og hvilke opfattelser af krop og sundhed, der fylder, er der to forskelligrettede diskurser, der dominerer: Først og fremmest er det en udbredt opfattelse, at en smuk og sund krop er en tynd krop. Samtidig ser vi en udvikling mod en større kropspositivisme og diskurs om, at du bør elske din krop, som den er. Denne dobbelthed kan skabe et paradoksalt pres, der kan være svært at navigere i. På den ene side oplever børn og unge et krav om at passe ind i idealet om den tynde krop. På den anden side forventes de at elske deres krop, præcis som den er.
Kropspositivisme som et ideal, der er svært at efterleve
Selvom det er positivt, at børn og unge får et mere nuanceret blik på kroppe og sundhed, efterlader vi dem ofte alene med en kompleks opgave: At være kritiske overfor urealistiske skønhedsidealer, samtidig med, at de skal lære at acceptere sig selv. Vi skal være varsomme med ikke blot at erstatte gamle kropsidealer med nye, hvor kropspositivisme i sig selv bliver en forventning. Den positive selvopfattelse bliver et nyt ideal, som kan være svært at efterleve i praksis. Selvom vi ser en bevægelse væk fra snævre kropsidealer, består den største udfordring: Ansvaret for at acceptere sig selv placeres stadig hos den enkelte. Sproget spiller en afgørende rolle i denne udvikling. Den måde, vi taler om krop og sundhed på, former børn og unges forståelse af sig selv og hinanden. De påvirkes konstant af signaler fra deres omgivelser, og deres trivsel afhænger i høj grad af, hvordan vi som samfund sætter rammerne for deres selvopfattelse. Det er vigtigt, at vi ikke blot underviser børn og unge i kroppens mangfoldighed, som Trivselskommissionen foreslår, men også hjælper dem og gør det til et kollektivt ansvar at styrke en positiv selvopfattelse.
Du kan læse mere om, hvordan Epinions lavede undersøgelsen her eller finde alle undersøgelsens resultater her.
Vil du høre mere om undersøgelsen eller vores rådgivning om børn og unges trivsel, så kontakt Camilla Presutti Witt og Julie Ane Bessmann-Petersen.
