Er borgermøder den bedste måde at nå borgernes perspektiver, eller findes der andre og bedre veje til inddragelse?

april 17, 2024

Refleksioner om borgerinddragelse, og hvordan vi gennem forskellige tilgange kan række ud og invitere en mangfoldig borgergruppe ind i udviklingsarbejdet.

I Epinion arbejder vi kontinuerligt på at udvikle vores værktøjskasse, fordi vi oplever, at omverdenens omskiftelighed også påvirker den måde, vi skal inddrage borgere på (eller kunder, patienter, brugere osv.).

Hvis du har afholdt et borgermøde, har du sikkert også oplevet, at en borgergruppe har forsøgt at kapre dit møde med en særlig dagsorden. Oftest et emne, der er helt irrelevant for mødet eller repræsenterer et problem for en meget lille gruppe – og som med fordel kan løses på anden vis. Så hvordan sikrer man repræsentativiteten i den kvalitative borgerinvolvering – og kan man overhovedet undgå disse forsøg fra borgerne om at pådutte en agenda?

Det mener vi bestemt, men det kræver mod til at afprøve nye tilgange. Er borgermødet det rette set-up til at involvere unge borgere, der jonglerer med skole og fritidsjob, og måske ikke endnu er vant til at deltage i demokratiserende møder hvor de skal give deres mening til kende? Og hvad med adgang? Oplever alle, at de kan komme til og fra et stormøde – og har minoriteter egentlig lyst til at stille sig op og tale deres sag, hvis de ikke allerede oplever, at deres medborgere giver plads og lytter? Det tror vi ikke, og derfor arbejder vi med en række forskellige tilgange til borgerinddragelse. Nogle er digitale, andre mere håndholdte og klassiske. Vi bruger dem afhængigt af situationen og borgergruppen.

Vi har for eksempel stor succes med at fx unge gennem mobiletnografi. Her bliver vi inviteret ind på teenageværelset, bliver introduceret til venner og får refleksioner om at være ung på landet eller i byen – råt for usødet, for de unge deler gerne et indblik i deres liv gennem deres telefoner. De gør det allerede, og derfor er det et nemt greb at række ud til dem – på deres præmisser.

Når du inddrager på borgernes præmis, er du garanteret et højere engagement. Samtidig har du større kontrol over processen, så agendaen ikke bliver kuppet – og endnu værre, at nogle borgergrupper ikke kommer til orde.

I sidste ende handler nye tilgange til borgerinddragelse om at møde borgerne der, hvor de er. Det skaber den bedste ramme og større tillid. Og det er vigtigt, hvis vi skal sikre, at borgernes stemmer bliver hørt – og at de bliver repræsenteret på lige fod, så man ikke står over for “endnu et borgermøde, hvor man skal afværge forsøg på at pådutte en dagsorden”, igen og igen og igen.

Vi har lavet en publikation, hvor vi beskriver og eksemplificerer, vores fem forskellige tilgange til borgerinddragelse:

• Survey: Det klassiske survey giver overblik om borgernes konkrete holdninger til et emne
• Mobiletnografi: Et digitalt kvalitativt greb til at få nuanceret viden gennem billeder og video – når det passer borgerne
• Borgervandring: Inviter en gruppe af borgere med ud til, hvor udviklingen skal ske – og start samtalen dér
• Borgerpanel: Involver en borgergruppe løbende, fysisk eller digitalt, i dit udviklingsarbejde – og få tryktestet koncepter
• Virtual Reality: Bring de fysiske steder til borgerne – og start samtalen om udviklingen af flere områder på ét sted

De fem tilgange er nøje udvalgt, fordi de enten giver indblik eller udblik, samtidig med at de inddrager borgerne på forskellig vis – og du kan styre agendaen uden at have en master i konflikthåndtering.

Du kan læse publikationen her.

Find inspiration og dyk ned i vores tilgange her og/eller ræk ud til Amalie – hun er altid klar på en god snak om borgerinddragelse over en kop kaffe.