
Situation
Tivoli Friheden er på vej mod en større strategisk udvikling over de næste 10 år, hvor en databaseret tilgang bliver afgørende for at sætte retning og træffe de rigtige beslutninger. For at fremtidssikre parken i et marked præget af skarp konkurrence fra andre forlystelsesparker og underholdningstilbud, er det nødvendigt at forstå, hvad der motiverer nuværende gæster til at vælge Tivoli Friheden, og hvad der får potentielle gæster til at vælge konkurrenterne i stedet.
Udfordring
For at tiltrække flere gæster og styrke markedspositionen, er det nødvendigt for Tivoli Friheden at opnå dybere forståelse af forskellige målgruppers behov og præferencer. Parken skal både identificere sine unikke styrker og grundene til, at nogle potentielle besøgende vælger andre attraktioner. Den strategiske udfordring er at omsætte denne viden til oplevelser, der differentierer Tivoli Friheden og engagerer både nuværende og nye gæster.
Anbefaling
Ved at kombinere gæsteundersøgelser, markedsanalyser og fokusgrupper har Tivoli Friheden opnået en bedre forståelse af både de faktorer, der tiltrækker gæster, og de barrierer, der afholder dem fra et besøg. Analysen tydeliggør samtidig, hvad der skaber de mest positive oplevelser blandt nuværende gæster, samt hvilke forhold, der styrker eller svækker Tivoli Frihedens konkurrenceposition både lokalt og på det brede marked. Denne viden udgør et centralt grundlag for parkens fremtidige strategi og giver mulighed for at engagere nøje udvalgte målgrupper gennem skræddersyede og konkurrencedygtige oplevelsestilbud.