Situation
Clever er Danmarks førende ladeoperatør med over 40.000 ladepunkter fordelt omkring i byen, på landet, på arbejdspladsen, ved supermarkedet og langs motorvejene. Virksomheden og resten af branchen står over for et marked i hurtig udvikling, hvor det skønnes, at der vil være 1,2 mio. elbiler på vejene i 2030. Elbilsejere får samtidig flere valg, og konkurrencen intensiveres. For at sikre fortsat vækst har Clever brug for dybere indsigt i deres markedsposition og kundernes opfattelse af dem og deres service.
Udfordring
Med øget konkurrence fra nye og ”gamle” aktører er det afgørende for Clever at forstå, hvordan eksisterende og kommende forbrugere opfatter deres brand sammenlignet med konkurrenterne. Siden de første tech-interesserede elbilsejere kom på markedet, er udbuddet af biler og ladeløsninger vokset markant, og de nyeste elbilsejere er ofte mindre fokuserede på teknologi og smarte biler. Her opstår behovet for data, der ikke blot afdækker kendskab, men også belyser holdninger til virksomheden og den oplevede værdi af Clevers ladepunkter – en central faktor for fremtidig vækst.
Anbefaling
For at sikre stærke markedsindsigter gennemfører Epinion kvartalsvise, repræsentative undersøgelser af den danske befolkning. Vores analyser måler både kendskabet til og opfattelse af Clever, samt udforsker holdninger til deres service og innovation. Indsigterne giver Clever mulighed for at tilpasse deres markedsføringsstrategi og udvikle mere målrettede kampagner. Clever får samtidig indblik i forbrugernes forventninger til fremtidige ladeoplevelser. Disse indsigter giver Clever mulighed for at tilpasse deres markedsføringsstrategi, styrke deres brand og skabe konkurrencemæssige fordele.