Digitalisering i Danmark skaber både muligheder og udfordringer for danskerne

Situation

Danmark bevæger sig i en mere digital retning og der introduceres nye teknologiske løsninger og muligheder for alle aldersgrupper. Det betyder, at borgere skal forholde sig til nye scenarier og udfordringer og det skaber et øget behov for både adgang til og forståelse for digitale redskaber. Borgere – uanset alder, erfaring eller livssituation – står over for en række digitale udfordringer og kan derfor opleve situationer, hvor de føler sig usikre eller har behov for assistance.

Udfordring

En central udfordring i den digitale omstilling er at sikre, at de grupper, som ikke er naturligt indfødt i den digitale tidsalder, repræsenteres og forstås korrekt. Det understreger vigtigheden af at definere og adressere, hvad digital udfordrethed egentlig betyder i Danmark. Desuden må vi identificere de barrierer, som digitaliseringen opstiller, især når det kommer til de ældre borgere, og forstå de praktiske og emotionelle konsekvenser af digitalt centrerede løsninger og services.

Anbefaling

Over hver tredje dansker, særligt dem over 55 år, oplever udfordringer med digitalisering. Det understreger behovet for en mere nuanceret forståelse af digital udfordrethed. Mange ønsker en menneskelig kontakt og føler sig presset til at bruge digitale værktøjer, selvom de ikke ønsker det. Digital udfordrethed kan påvirke selvforståelse og evne til at deltage i samfundet og der er derfor behov for at tage højde for borgernes digitale kompetencer og udfordringer i udbredelsen af digitale løsninger.