Situation
I dag har stort set alle danskere mulighed for at rejse ud i verden og få udvidet deres horisont, koble af samt pleje eller opbygge sociale relationer. Historisk set har fokus på rejsens betydning primært relateret sig til den samfundsøkonomiske værdiskabelse, som både er velundersøgt og veldokumenteret. I en tid, hvor fysisk og mental sundhed, global sammenhængskraft og sociale relationer er vigtige emner, bad en lufthavn os om at gennemføre et studie af, hvilken værdi det at rejse har for de mere bløde aspekter af livet – herunder sundhed, kulturelle kompetencer, sociale relationer og identitetsskabelse.
Udfordring
Det er dog komplekst at kvantificere og sandsynliggøre rejsens udbytte på grund af mulige selektionsbias, spørgsmål om kausalitet (bliver man f.eks. sund af at rejse, eller rejser man, fordi man er sund?) og bekræftelsesbias. For at løse denne udfordring designede Epinion en spørgeramme, som blev indledt af en objektiv del, hvor diskrete spørgsmål undersøgte faktorer som sociale, sundhedsmæssige, kulturelle og identitetsmæssige forhold, uden at afsløre undersøgelsens primære intention. Derefter blev respondentens rejseadfærd inden for det seneste år (frekvens, type, længde, formål mm.) samt historisk rejseadfærd kortlagt. Til slut blev der stillet direkte spørgsmål vedrørende respondentens egen vurdering af rejseaktiviteternes betydning.
Anbefaling
Epinion foretog undersøgelsen som et nationalt repræsentativt studie. Forskellige statistiske modeller blev anvendt til at kontrollere for faktorer, der kan påvirke sammenhængen mellem rejsen og dens udbytte. Undersøgelsens resultater viste, at rejseaktivitet med overvejende sandsynlighed har en positiv indflydelse på sundhed, kulturforståelse og identitetsskabelse, og at det især er de akkumulerede rejseoplevelser og erfaringer, som påvirker os som mennesker. Ultimativt konkluderede studiet, at dét at rejse har en positiv indvirkning på livskvalitet.
