Kan reformer skabe et uddannelsessystem i balance? Et eftersyn af kandidatreformen
oktober 8, 2024
Så langt øjet rækker, kommer vi til at mangle kvalificeret arbejdskraft i Danmark, og særligt ser vi frem mod markant mangel indenfor de professioner, der skal understøtte velfærdssamfundet. Udfordringen er stor, og løsningerne vanskelige, så lige nu diskuteres det flittigt, om regeringens udspil til reform af universiteternes kandidatuddannelser kan skabe bedre balance mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets behov. I det lys er det relevant at forstå, om man kan ændre unges søgeadfærd alene ved reformer af universiteterne?
På tværs af Folketinget har der været bred opbakning til en reform af universitetsuddannelserne, der dels vil påvirke kandidatuddannelserne, men som også vil dimensionere universiteternes optag. Et af de primære mål er at få flere unge til at søge mod de erhvervs- og professionsrettede uddannelser som blandt andet lærer, pædagog eller sygeplejerske. Dette skal sikre, at uddannelsessystemet i højere grad møder arbejdsmarkedets behov.
Trods de høje ambitioner har reformen mødt betydelig kritik, både af kandidatomlægningen og af dimensioneringens betydning. Kritikere advarer om, at reformens fokus på universiteterne vil medføre, at flere unge fravælger professionsuddannelserne til fordel for universitetsuddannelserne, som nu også tilbyder kortere og mere praksisnære forløb. Dette kan forværre manglen på uddannede lærere, sygeplejersker og pædagoger – netop de faggrupper, som reformen ønsker at styrke gennem øget søgning til velfærdsuddannelserne.
En anden fremtrædende bekymring ved reformen er sektordimensioneringen, der reducerer optaget til universiteterne med 10%. Denne strategi sigter mod at styrke professionshøjskolerne, men vil de afviste universitetsansøgere faktisk søge over på en professionshøjskole? Med andre ord rammer dimensioneringen målet, og hjælper det professionshøjskolerne, at man mindsker optaget på universiteterne?
Vi ved fra tidligere undersøgelser, at faglig interesse er en af de vigtigste faktorer for uddannelsesvalg, og alene derfor må man udfordre, om det er muligt at flytte studerende fra universiteter til professionshøjskoler via dimensionering. Vi ved også, at uddannelsernes længde, format og teoretiske tyngde spiller ind på uddannelsesvalget – og at unges syn på egne evner skal matche deres forestillinger om uddannelser og karrieremuligheder, før de vælger dem. Fordi unge har så klare billeder af, hvad forskellige uddannelser er og fører til, er der et meget lille overlap mellem unge, der søger en professionsbachelor og unge, der søger en universitetsuddannelse.
Vi har set på sammenhængene i unges uddannelsessøgning for netop at afdække, om der er unge, som søger på tværs af uddannelsesniveauer, og som dermed ville blive optaget på en professionsbachelor, hvis de ikke fik plads på universiteterne – og konklusionen er nedslukkende for regeringens reformudspil, fordi det er der sjældent.
Figur 1:Mønstre i uddannelsessøgning viser store forskelle mellem universiteternes og professionshøjskolernes studerende
Note: Netværk over ansøgninger mellem bacheloruddannelser og sundhedsfaglige samt pædagogiske professionsbacheloruddannelser på baggrund af registerdata over uddannelsessøgning 2023.
Ser man på de unges uddannelsessøgning og tegner netværk mellem de uddannelser, der oftest bliver søgt i kombination, tegner der sig et billede af meget stærke netværk internt i uddannelsessektorerne, men også stor afstand mellem de forskellige sektorer: Søger man ind på Medicin, søger man også ind på Odontologi eller Molekylær medicin. Men søger man en pædagogisk professionsbachelor som lærer eller pædagog, er der større sandsynlighed for at søge en sundhedsfaglig professionsbachelor end at søge en universitetsbachelor.
Lige nu arbejder universiteterne på intern udmøntning af sektordimensioneringen, og flere steder peger pilen mod særlig beskæring af de humanistiske bacheloruddannelser. Men får vi flere ansøgere til de store velfærdsuddannelser ved at skære i optaget på de bacheloruddannelser?
Figur 2: Unge søger hyppigere en professionsbachelor som pædagog som alternativ til at blive lærer og sjældent humaniora som alternativ
Note: Netværk over ansøgninger mellem humanistiske bacheloruddannelser og sundhedsfaglige samt pædagogiske professionsbacheloruddannelser på baggrund af registerdata over uddannelsessøgning 2023.
Zoomer vi ind på uddannelsessøgningen mellem humaniora og professionshøjskolerne viser mønstrene samme klare tendens som ovenfor: Der er meget lille overlap i søgningen mellem de to uddannelsesretninger. Det vil altså ikke være sektordimensioneringen, der sikrer professionshøjskolerne flere studerende, fordi unge ikke ser professionshøjskolernes uddannelser som relevante alternativer til universiteterne.
Kandidatreformen er uden tvivl et forsøg på at fremtidssikre Danmarks uddannelsessystem og arbejdsmarked, men vores analyser rejser spørgsmål om, hvorvidt de nye tiltag reelt kan bidrage substantielt til at styrke optaget på professionsuddannelserne og sikre flere studerende til velfærdsfagene. Hvis ikke reformen tager højde for det samlede uddannelsessystems balance, risikerer den at forværre manglen på arbejdskraft inden for de vigtige fag, arbejdsmarkedet efterspørger. Derfor er det helt afgørende at involvere de unge, der står overfor deres uddannelsesvalg og lade dem tænke med i, hvordan man skaber de attraktive uddannelser og dermed en balance i systemet.
Vil du høre om, hvordan vi i Epinion arbejder med netop det for både universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier, så kontakt Nadia eller Kirstine, som gerne fortæller generelt, om hvad der har betydning for unge uddannelsesvalg, men som også gerne deler konkrete råd til at arbejdet at udvikle attraktive uddannelser for unge.
