Situation
Ved COVID-19-pandemiens udbrud i 2019 blev HOPE-projektet etableret af forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet med et formål om at informere politiske aktørers beslutninger under pandemien og at sikre forskeres mulighed for løbende at evaluere og analysere pandemihåndteringen. At kunne opfylde dette formål kræver et solidt datagrundlag, der måler befolkningers holdninger og adfærd under pandemien.
Udfordring
Imidlertid betød COVID-19-pandemiens umiddelbarhed og idiosynkrasi, at disse målinger måtte udvikles, gennemføres og analyseres parallelt med, at pandemien og dens følgereaktioner udfoldede sig for verdens befolkninger. Det betød en endnu større risiko for at slække på datakvaliteten og sammenlignelighed på tværs af de 8 befolkninger, som HOPE-projektet analyserede.
Anbefaling
Epinion udviklede et projektsetup, der var fleksibelt nok til via ugentlige web-panel målinger blandt 500 borgere at indfange COVID-19-pandemiens omskiftelige dagsordener uden at gå på kompromis med datamaterialets kvalitet og sammenlignelighed – både for hvert enkelt land på tværs af dataindsamlingens mere end 50 indsamlingsrunder og mellem de 8 involverede lande på tværs af forskellige politiske systemer, geografiske enheder og uddannelseskategorier
